3
Jeg fik en mail fra ImpressionsPR én af de sidste dage, jeg tilbragte i New York. De skrev, at jeg skulle markere dagen d. 1. juli med et stort kryds og holde datoen fri i min kalender, men de ville endnu ikke afsløre deres ærinde.
Jeg svarede noget mådeholdende tilbage, at den dag var netop dagen efter, at familien Lei Lange landede fra New York, at Jon skulle direkte på familietur med sin far og søster til Irland, og at der skulle ret meget til, at jeg ville forlade hjemmet, mit jetlag og ikke mindst mine formentligt jetlagramte krapyler lige netop dén dag.
Retur kom så den eneste grund: Magic Mike XXL.

6 2
ImpressionsPR havde valgt at fejre bureauets 1-års fødselsdag ved at invitere 20 bloggere til Magic Mike-event! Vi skulle se filmen i SFs egen mini-bif på Islands Brygge og bagefter spise sushi og drikke sjusser på 7. sal i kendis-paladset STAY. Jeg var overtalt!
Det var ikke svært at få min far og Elke til at blive en dag ekstra (de havde lånt vores lejlighed, mens vi var i New York) og dermed for første gang agere passere for krapylerne (hvilket i øvrigt gik fantastisk), så jeg trak i fint, nyt petroliumsfarvet blondesæt fra Ganni tilsat glimmerstiletter fra New York og cyklede til Amager!

51Jeg havde den bedste aften længe! Vejret var storslået, udsigten fra STAY var fantastisk, der var blandet slik, gin/tonic i laaange baner, skide-grineren selskab (jeg røg ud i en noget voksen version af ‘Jeg har aldrig’ med mine blogger-kolleger Mette Vilstrup fra FrkVilstrup og Emilie fra Emiliblog. Jeg har lovet ikke at sladre (for så gør de det også bare, og det har jeg seriØST ikke lyst til), men de damer er altså nogle værre lømler, skulle det vise sig! Jeg kender Mette fra dengang, vi dansede på bordene så tit, vi kunne komme til det i Indre København, så det var ikke alle røverhistorierne, der kom bag på mig. 😉

Sidst på aftenen var vi nogle stykker, der begyndte at Google københavnske mandestrippere i håbet på at finde én, der kunne komme til Amager og vrikke hofter, hvilket skulle vise sig at være noget af en umulig mission en onsdag aften midt i sommerferien. Det tætteste, vi kom, var én af de andre bloggeres fætter, som gerne ville, men desværre havde besøg af kæresten. Til gengæld inhalerede jeg en heliumballon og sang et potpouri Lady Gaga, Boys2Men og Backstreet Boys… It wasn’t pretty!

Mit gennemgående 'pose' for aftenen hed 'Calella 1999' ... Ved ikke hvorfor.
Mit gennemgående ‘pose’ for aftenen hed ‘Calella 1999’ … Ved ikke hvorfor.

Filmen var desværre enormt dårlig. Mildere kan det ikke siges …
Channing Tatum ser fantastisk ud, og han spiller også overbevisende sympatisk. Jeg er sikker på, han er en skidesød fyr, egentlig. Mens jeg havde en solo-frokost i New York (på Max Brenner. Hvis jeg skal spise i New York alene, skal jeg satme have skumfiduser til dessert!), læste jeg et sladderblad med en artikel om ham. Han beskrev, hvordan han i de sidste fire måneder op til optagelserne af Magic Mike XXL havde levet af stort set intet andet end kylling og broccoli. Det var okay, sagde han, men han tilføjede, at hvis nogen holdt en gøb mod hans tinding og sagde, at han skulle leve sådan resten af sit liv, ville han svare “Ved du hvad, jeg har sgu haft et fint liv, tryk du bare på aftrækkeren”… Det kunne jeg nu meget godt lide ham for.
Men filmen var kedelig. Den havde ingen ordentlig handling, og pludselig skulle vi til at lære alle de andre strippere indgående at kende, hvilket ikke fungerede for mig.
Den første films handling var jo baseret på netop Channing Tatums egen fortid (han skulle forestille at være The Kid), og XXL’eren var lavet ud fra fri fantasi, og den fantasi var ikke god nok, synes jeg. Desuden havde de ret travlt med at fortælle, hvordan det var så nemt at charmere pigerne, fordi vi alle sammen er gift med mænd, der er ligeglade med os, og som ikke spørger til os i det daglige. Så alt, en stripper skal gøre, er at spørge, hvordan vi har det … Filmen gjorde groft sagt lidt kvinder til nogle stakler og strippere til sexede frelsere. Og guderne skal vide, at eksempelvis jeg snildt kan sætte pris på en god gang mandestrip (hvilket jeg endnu ikke har oplevet her i Danmark, desværre. Stripper-Daniel og Alex The Great, som er fast inventar ved enhver københavnsk polterabend er ligesom lidt for slimede…), så er det sgu ikke fordi, jeg ikke er godt gift. Man kan sagtens nyde synet af andre flotte mænd, selvom man synes, man er gift med den flotteste af dem alle.
Jeg er gift – ikke blind! 😉

Aftenen var magisk – det var Mike desværre ikke. Men så kan man heldigvis bare se den første film en gang mere … 🙂