Jeg finder mig selv en kende cyber-mæssigt udfordret i disse dage. Vi tilbringer nemlig så mange solrige timer som muligt i De Gamles sommerhus på Kegnæs (udsigten fra plænen ses herover. A’hva’beha’r!) Og det sommerhus ligger så langt ude på landet og mod vandet, at telefonen tror, vi er i Tyskland. Og jeg kan ikke gå på nettet i udlandet. 

  Jeg må dog kort berette om i går. Jon og jeg havde en soloaften, så vi lagde ud med at spise nogle helt usædvanligt veltillavede burgers med ditto pommes på Café Marcello’s midt på den sønderborgensiske rådhusplads. Vi gatecrashede en date, da jeg genså en lokal ungmø fra mine gamle dage i byen. Hun hyggede med mand og barn, og de lod os altså lukrere på den gode stemning. Herefter gik jeg efter Jon på skælvende knæ mod Ringriderpladsen. Her har jeg været stiv et utal af gange i årene op til mit 19. leveår, hvor jeg rejste til hovedstaden. Men jeg har denondenlyneme aldrig betalt 150 kr. for at komme ind og se på monster-trucks. +30 kr. for en siddeplads på tribunen! Men jeg gjorde det (for Jons skyld). Heldigvis kom vi til at sidde sammen med en af mine hamle klassekammerater og hans skidesøde kone. Og gudhjælpemig om de ikke også havde tvillinger! Måske er det noget med vandforsyningen i Lysabild…

 
 Jeg var ikke vanvittigt imponeret af de steroide-inficerede motorkøretøjer, men Jon var glad og lovede fodmassage til gengæld, og jeg kom igennem det halvanden times show uden at græde, selvom min iPhone løb tør for strøm undervejs.

I dag lod vi os vække af krapylerne relativt tidligt/sent (alt efter, hvordan man er vant – de vågnede kl. 6.45). Vi spiste dem af (det gør man nemlig klogest i at gøre straks) i bananpandekager, og herefter kørte vi alle ud i sommerhuset. På vejen købte vi morgenbrød hos Migges Bageri i Skovby. For 85 kr. fik vi ti rundstykker og tre stykker wienerbrød i verdensklasse. Lagkagehuset, go home! 

Efter morgenmaden foreslog min kære far at spadsere en tur med den yngste generation. Jon og jeg accepterede og skyndte os i seng. (‘Hannibal’ på Netflix har holdt os vågne lidt for sent lidt for mange aftner på det seneste.) Da vi vågnede halvanden time senere, havde vores kærlighedskuld fået frokost, havde leget i sandet med deres bedsteforældre, og min far var på vej på endnu en gåtur med dem i vognen – denne gang for at foranledige til middagssoveri. 

  Der sad vi altså – udsovede og med sovende børn, i strålende solskin og uden internet! Det var smukt som Toblerone på tilbud! Og vi fordrev tiden med at spise ostemadder og læse gamle udgaver af Bo Bedre for at finde inspiration til køkkenhaven i Lones Lune.

I morgen forlader vi Als i denne omgang, og jeg er en smule trist over det. Sidst, vi var her, var i juleferien, men vi har jo ikke bil så tit, og turen med krapyler i tog skræmmer mig for meget, efter at de har udviklet fri vilje og høje stemmer. Men på dette visit har vi både nået en tur til Mommark, Ærtebjerg, Galgebjerg, Tandslet, Lysabild, Hørup (både Hav og Kirke), Huholt, Skovby, Kegnæs og Tyskland. Det må betegnes som en succes på nostalgi-fronten!

  I morgen rammer Lei Lange-karavanen så altså Samsø, hvor vi håber på godt vejr og milde vinde. For præcis to år siden tilbragte vi en lille uge på øen (billederne herover er fra dengang), hvor jeg brugte en del tid på at tisse på pinde og betvivle mit utroligt spæde svangerskab – uvidende om, at jeg ventede mig i flertal. <3