Det obligatoriske “jeg-har-besøgt-mine-forældre”-billede: Et lettere nusset foto af undertegnede i en alder af omkring de 12, optrædende på tværfløjte til ære for min mor i anledning af hendes fødselsdag, tror jeg nok. Iklædt lys hør og træskildpadde hængt i lang lædersnor. Og med pandehår. Ooooh, yeeeeeah…. 😀

Regnen pisker ned på Samsø, og krapylerne er f***ing bomben! De sover til klokken næsten syv hver morgen og har de seneste to dage leget mere med hinanden, end de nogensinde har gjort før, og jeg tuder, hver gang den ene får den anden til at grine. Life is sweet! Jeg har ikke været i bad i to dage, og nu glæder jeg mig til at komme hjem til vores dejlige lejlighed, til at starte på en hverdag med kontor og halløj, og jeg glæder mig herre-meget til modeugen om 14 dage. Jeg har gjort pænt tøj klar, jeg har tigget invitationer til shows, og jeg tror, det bliver herre-sjovt! 

De, der endnu ikke ved det, skal i øvrigt vide, at Henny & My i denne weekend (udelukkende!) giver 25% rabat på ALT! Også nye varer (de har svedige sneaks, trust you me). Man skal bare bruge koden offer25. Bare en lille serviceinfo. 🙂

Hav en velsignet lørdag! Med og uden vand. Med og uden mand. Med og uden visdomstand… (Jeg fik en gin/tonic til maden, sorry…)