blogging
Jeg har på det seneste opbygget en ubændig trang til at dele min holdning til diskussionen om, hvorvidt det at være blogger kan betegnes som et rigtigt job. Det mener jeg ikke, det kan. Og hvis man mener, at blogging er et rigtigt job, er det fordi, man aldrig har haft et … 🙂 Jeg er godt klar over, at jeg der måske venter mig nogle digitale klask i slipstrømmen af dette indlæg, og jeg skriver det altså ikke for at provokere.

Men cirka en gang om måneden falder jeg over et blogindlæg, der handler om at forsvare, at blogging altså er benhårdt arbejde og alt andet end glitter og glamour. Det, synes jeg, er lidt utaknemmeligt, i virkeligheden. Jeg kender ikke mange andre brancher, hvor de ansatte får penge for at teste alt fra neglelakker til chokoladekager, bliver inviteret til flotte fester og filmpremierer, spiser brunch på dyre hoteller og sågar bliver fløjet til udlandet for at bade og drikke cocktails i 24 timer (Nelly.com, I må meget gerne invitere mig med næste år! 😉 ) Og dertil selv kan bestemme, hvorfra de vil arbejde, hvornår de vil arbejde og hvad, de har lyst til at skrive den dag.
Man har som blogger den luksus, at man helt og aldeles tilrettelægger sin egen arbejdstid. Hvis man vil, kan man nogle dage arbejde længe og andre dage holde fri, og man kan blogge, mens man er i udlandet – eventuelt om aftenen efter en lang dag på stranden. Og emnet er altid frit! Det er satme luksus!

Et “rigtigt” job er i min optik et, der kræver, at man er på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt hver eneste dag. For en fast, månedlig hyre står man til rådighed for en virksomhed og til ansvar for en chef, der køber sig til de evner, man har. Man skal gøre, som chefen siger og holde sig indenfor virksomhedens rammer, og man må finde sig i nogle gange at skulle underkaste sig nogle politikker og retningslinier, man måske ikke selv ville have valgt.
Ud fra den definition er det at blogge ikke noget job. Det er en lukrativ hobby! Og hvis man er dygtig, arbejdsom og ikke mindst heldig nok, kan man tjene (gode) penge på det.

Jeg eeeelsker at blogge! Det er den hobby, jeg i mit liv har fået mest ud af på det personlige plan. Og siden, jeg er begyndt at leve af det, selvsagt også på det økonomiske. Ikke at jeg tjener monser-kassen, for det gør jeg ikke. Men lige på nuværende tidspunkt tjener jeg og Jon til sammen nok til, at Familien Lei Lange kan få rugbrød og leverpostej på bordet og lys i lampetterne.

Dermed skal det ikke være sagt, at jeg ikke har respekt for bloggere, for dét har jeg! Saftsuseme! Og jeg er usædvanlig stolt af min egen blog og det sted, den er i dag. Også indtjeningsmæssigt. Jeg vil mene, at det kræver forretningssans i én eller anden henseende, hvis man skal leve af at blotte sig på nettet, og jeg har stor respekt for folk, der kan skrabe trafik til sig på et Internet, der bugner af alternativer.
At leve af at blogge er helt klart en forretning. Jeg bruger timer hver dag på at maile med samarbejdspartnere, kunder, pressefolk, læsere, og der går tid med enormt mange ting, der ikke udmunder i et indlæg. Jeg lægger forretningsplaner og strategier for mine sponsorerede indlæg og andre tiltag, og jeg sparer med folk, der er klogere end mig for at gøre det hele så godt, jeg kan. Og jeg elsker hvert sekund af det og har endnu aldrig følt, at det var hårdt overhovedet.
Jeg synes, blogging er det sjoveste, hyggeligste, nemmeste, jeg nogensinde har tjent penge på, og jeg niver mig selv i armen hver gang, der går penge ind på min konto. Jeg forholder mig ydmygt overfor og er meget taknemmelig over, at det kan lade sig gøre, og jeg omtaler altid min situation som “lige nu”, for jeg aner ikke, om min blog i morgen, i overmorgen eller i næste uge er uddateret, ligegyldig og overhalet af en nyere, sjovere og smartere én af slagsen.

Måske er det blot et spørgsmål om definition. Måske er vi bare uenige om, hvad betegnelsen ‘job’ dækker over. Og måske falder det mig blot for brystet, at jeg synes, nogle bloggere har lidt for travlt med at retfærdiggøre, at det at blogge er hårdt og krævende. For selvfølgelig skal der lægges kræfter i og tanker bag, hvis man vil leve af at blogge. Men at kalde det hårdt, er altså en misforståelse. Og kan få os bloggere til at virke lidt forkælede og utaknemmelige, synes jeg.
Hvis det nu skal være, vil jeg godt være med til at kalde de/vi, der tjener penge på at blogge, for selvstændigt erhvervsdrivende. Men at sige, at det er et benhårdt arbejde, det passer altså ikke. Det har jeg prøvet, og det føltes ikke sådan her. 🙂

Det er altså min mening, og der er heldigvis masser af plads på nettet til, at vi kan være uenige. Jeg ville bare gerne lige komme med mit besyv og tale lidt for den anden side. 🙂