Jeg har holdt ferie de seneste par uger! Det kan man vist roligt kalde det.
Åh ja, jeg har blogget, men det ville jeg også gøre, om jeg så sad på dødsgangen – hvis de da har internet der. Det har været vanvittigt luksusagtigt sådan at være selvstændig denne sommer og derfor selv kunne bestemme sine arbejdstider og ditto timer. Fordi min mand jo også praktiserer samme form for løse skema, har vi holdt i alt fem ugers ferie med kids (bortset fra den ene dag, vi pjækkede fra dem …) i løbet af de seneste to måneder, og selvom varmegraderne har lignet en efterårsferie mere end nogen rigtig sommer, er det sgu blæret!
Nu er vi hjemme! Hele Lei Lange-banden har indfundet sig i Vestergade, krapylerne er lagt til ro, nyvaskede og i rent sengetøj, Lange-manden lægger tøj sammen, mens han ser fodbold, og jeg glæder mig til den bananasplit, jeg har købt ind til, som skal køres ned til et par afsnit af ‘Hannibal’ om lidt. Ude godt, men hjemme bedst! (Indtil man har været hjemme for længe, og så er ude bedst igen).
Vi har vores herre-lækre Ford Grand C-Max indtil tirsdag, så i morgen skal vi i Silvan, IKEA og alt sådan noget, jyder gør, når de har bil, og køre en masse op i kolonøjseren, mens ungerne er i vuggestue. Og tirsdag skal jeg ind på Verdens Hyggeligste Kontor, og jeg GLÆDER mig nærmest politisk ukorrekt meget!
Jeg har nedfældet 10 random facts om undertegnede, som kan læses denne søndag, hvis man skulle være til den slags! 🙂
1. Jeg elsker film og serier med maaasser af blod og gys (eksempelvis ‘Hannibal’, ‘Dexter’, ‘Bones’ og så videre), men de seneste fire nætter har jeg sovet enormt dårligt grundet denne last. Alligevel er det mig, der stædigt insisterer på, at vi slutter alle dage med mindst ét afsnit …
2. Jeg ynder at tale sønderjysk, når jeg er hjemme på Als. Jeg vil så gerne holde det ved lige, og jeg prøver stadig at overbevise Jon om, at det vil gavne hans skuespilkarriere at lære denne smukke, syngende dialekt.
3. Efter min brandert til Kopiernes Mors fødselsdag (omtalt her) havde jeg seriøst tømmermænd indtil onsdag. Jeg drikker aldrig mere. Tror jeg.
4. Jeg indtager færre colaer end nogensinde for tiden, fordi min tandlæge sagde, at hun kunne se mine syreskader på 10 kilometers afstand. Jeg ved ikke, hvor længe skammen kan afholde mig, men nu rider jeg på bølgen så længe.
5. Jeg har plantet krydderurter i en palle i kolonihaven! Det ser enormt pænt ud, synes jeg! Se billede nedenfor. 🙂
6. Jeg får relativt tit at vide, at jeg ligner Hanne Boel, fordi jeg har et ret langt filtrum (afstanden mellem næse og overlæbe). Jeg kan aldrig finde ud af, om jeg skal blive glad eller gal.
7. Vi så Andrea Vagn Jensen på Samsø-færgen i eftermiddags. Og det er jo sjovt, idet hun spillede sekretæren i ‘Strisser På Samsø’. Det synes Jon og jeg i hvert fald …
8. Næstefter ‘Sex and the City’-filmene, er de tre ‘Austin Powers’-film dem, jeg har set flest gange. Og jeg synes, to’eren er den bedste.
9. Jeg gad vildt godt have et par Gianvitto Rossi-stiletter, men jeg har endnu ikke kunne tage mig sammen til at bruge alle de penge på én gang på noget, jeg ved, jeg vil få brugt så sjældent.
10. Jeg var 25 år første gang, jeg smagte en milkshake (true story!).

27 kommentarer
Elsker random facts :grinning: og ditto de blodige serier, særligt Dexter, har en særlig plads i mit ellers ret fyldte serie-hjerte
Det er altid godt at læse random facts…!
Jeg elsker også blodige serier. Min mand har dog tvunget mig til en Dexter-pause, fordi jeg en dag blev nødt til at stoppe i nødsporet på motorvejen, for at tjekke, hvad jeg var overbevist om, var et ben pakket ind i brunt pakkepapir…
Det var det selvfølgelig ikke
Hahahahahahhahahahahaha!!! I love You!!
De viser i øvrigt strisser på Samsø nu på Charlie!:D
Fantastisk blog du har her MM !
Hahahha! Feeedt!! Det skal jeg se, mand! Og tusind tak! 🙂
Hvorfor i al VERDEN havde DU ikke smagt milkshake før dit 25. år??? Jeg er målløs.
Jeg spolerer lige det hele for dig her.. men sugerør i cola og andre drikke med syre og kulsyre mindsker syreskader og risici for disse – siger min tanddoktor
Really??? Kan nogen bakke det her op?? 😀
Problemet med sugerør er bare, at man så ikke får den fulde smagsoplevelse hvilket må være pointen med at drikke cola…
Jep, det er korrekt Når du drikker syreholdighed drikke af glas, rammer det lige ind på fortænderne, når du tager en slurk. Med sugerør kan du næsten undgå dette, hvis du bare suger drikken direkte ned i løgneren. Dog er det rigtigt, at nogle smagsløg evt. kan føle sig lidt snydt. Men en god måde at mindske syreskader på, trods alt.
Jeps! Det er sandt. Min veninde, som VIRKELIG er afhængig, har fået at vide af sin tandlæge, at det er mere ‘lovligt’, så længe man bruger sugerør 😉
Jep, har fået samme info fra min tandlæge, så drik du bare cola 🙂 For resten så har jeg taget dit fitness cola-begreb til mig. Også selvom jeg kun skal ned ad to trapper 😉
Ja, den er god nok. Min kæreste fik også udsigt til et liv uden cola, hvis han ville beholde sine tænder – medmindre han begyndte at bruge sugerør 🙂
Åh jeg er så glad for din nr 2 – hold endelig fast i det Sønderjyske. Jeg er selv fra Hørup og slå nærmest over i sønderjysk, når vi kommer syd fra Kolding. Og når jeg snakker i telefon med min mor. Og når hun eller min bror er her i Århus, og vi på forunderligvis hopper frem og tilbage mellem sønderjysk og rigsdansk – bare lige for at evt øvrige kan være med 🙂 jeg synes, det er SÅ trist, at mine drenge ikke kommer til at snakke sønderjysk, men i stedet for lyder som de århusianere de jo nu er (“kom så de viiiie”)
Jeg købte et par gianvito Rossi i NY da jeg var 18. Til 200$ sat ned fra 650$. Var han lige så populær for fem år siden som i dag? For jeg anede ikke hvem han var dengang.
Åh, hvor er jeg misundelig! 🙂
Haha.. Elsker også film og serier af denne genere, men det gør mine drømme og fantasi bestemt ikke. blev er til aften tilbud at se en gyser film, men måtte tvinge mig selv til at sige , da jeg skal sove alene flere nætter i den kommende uge og ved min fantasi løber helt af med. så må vente til kærsten er hjemme en hel uge.. Haha
Det skulle måske være dem her 😉
http://www.farfetch.com/uk/shopping/women/Gianvito-Rossi-Gianvito-pumps-item-10962007.aspx
Øøøøh, JA!!??
De er endnu billigere på Shoescribe, 50% rabat, we like. 🙂
Man kan også være heldig at finde Gianvito Rossi på Yoox til en god pris, og ind i mellem på MatchesFashion.
Siger hende der har fået samlet 25 par over årene :blush:
Jeg ved godt at jeg har et problem, men det er trods alt en bedre afhængighed end så mange andre, selvom det muligvis ville være billigere at være ludoman :pensive:
Det med milkshaken kan jeg slet ikke forholde mig til :scream: Hvor hurtigt efter fulgte så milkshake nummer 2?
Har du overvejet at fact nummer 3 muligvis kan overvindes med milkshakes 🙂
Hvis du elsker guys og blod skal du helt sikkert se sons of anarchy. Skide god serie
Been there! 😉 Fantastisk serie!!!
Ej, jeg synes slet ikke du ligner Hanne Boel. Har lige Googlet hende og nærstuderet billeder. Jeg ser altså ikke ligheden I hvert fald er du 10 x pænere
Se The Fall på Netflix, så god!! 🙂
Jeg ville dø hvis jeg så noget med blod, gys, mord eller noget der ligner. Kan uden at blinke afsløre at jeg har haft ticks efter at have set Olsenbanden… Jeg er sart på det punkt.
Hvor pudsigt.
Talte i fredags med en ældre dame, som havde en tydelig alsisk/sønderjysk tone i sit sprog. Hun fortalte at da ruder konge var knægt, da lærte de (dvs. hun) sønderjysk skriftsprog, frem for rigsdansk, hvilket hun måtte lære efterfølgende.
Men vi blev enige om at der ingen skam er i at holde fast i dialekterne, for det er os selv der skyld i at de uddør og erstattes af rigsdansk.
Det er så fint og rustikt (på den gode måde!) med krydderurterne i pallen – godt tænkt! (: