Jeg synes egentlig, jeg er meget sej. Jeg kan lave the running man ret godt, jeg har engang været vågen 48 timer i træk, og jeg har holdt to unger i live i de første fem måneder af deres liv (med undtagelse af sonde-tiden) udelukkende ved hjælp af en A-skål.

Desuden har jeg trænet intensivt med Lotte Arndal i tre måneder og har siden holdt balladen ved lige, og i slutningen af 2014 havde jeg et sukkerstop, der varede i FEM uger. 

Men lige i denne omgang er jeg ikke særligt sej … Jeg besluttede mig i sidste uge for en  sukkerkold tyrker, indtil vi næste tirsdag tager til New York. Og det går rigtigt dårligt. Jeg har spist eller drukket sukker (eller begge dele) hver dag siden den dag på nær én. Her til aften kom jeg sgu til at lave skumfiduser på et leje af chokolade i ovnen, som jeg skovler op på kiks og propper i hovedet. Og det smager himmelsk, og der er en gammel film med Channing Tatum i fjerneren, når jeg er nærmest ikke engang ked af det!  

 Jeg prøver (seriøst!) at starte forfra igen i morgen! Undskyld til jer, der hoppede med på vognen, at jeg ikke kunne være den frontfigur, I fortjener. Jeg håber, I er sejere end mig. 🙂