1

Jeg købte kluns i American Apparel forleden, mens vi ventede på at få lappet Bugaboo’ens højre baghjul, som var fladere end jeg var i 6. klasse. Jeg gik all in på amerikanske farver, og toppen har jeg faktisk både købt i denne u-ærmede udgave samt i en mere københavner-venlig, langærmet version, som det ses på billedet nedenfor, hvor jeg kan opleves featuring Berta i farver, som matcher mine – ligeledes fra American Appearel.
Jeg kunne ganske enkelt ikke lade være… 🙂

3

American Apparel har vildt meget enormt fint børnetøj, har vi opdaget, som koster næsten det samme som H&Ms, men bare er lidt sjovere – med al respekt.

På det øverste og nederste billede ses ikke blot jeg, men også seværdigheden ‘The Flat Iron Building’. Den er meget amerikansk, og jeg kan huske at have set den i både Venner og Sex and the City! Vi tog en masse billeder af den, mens vi gik forbi. Det hører sig jo ligesom til. 🙂

2Sættet, jeg har på, kan købes online her. Og ja, gu’ suger jeg da maven ind! 😉 Og skoene er mine Superstars fra Sarenza.dk.

PS: Jeg har ikke gjort så meget ud af at reklamere for min facebook-side, men det vil jeg da egentlig gerne! Det ville være bomben, hvis nogle kunne have lyst til at følge bloggen på facebook hér. Jeg lover, at jeg ikke spammer tilnærmelsesvis lige så meget, som jeg gør på Instagram. 😉