Indlægget er lavet i samarbejde med Compeed. 

Vi made it! Vi er ankommet til byen over alle byer, alle fire i god behold, og min optimistiske plan med at få ungerne til at sove på flytur og efterfølgende i lejligheden, virkede stort set! 

Vi blev kaldt lalleglade optimister, der ikke vil se realiteterne i øjnene. Well, look at us now! 😉

Vi bor i den billige ende af Upper West Side, hvis der da ellers er noget, der hedder det i New York. Jeg stenede lidt over byen, alle elsker at elske,, da vi kørte med det, jeg bedst kan betegne som en kvægtransport, fra lufthavnen til lejligheden. New York er det mest eftertragtede opholdssted i hele verden. Og det er os mennesker selv, der har skabt den. Hvis den er så fed, hvorfor bygger vi så ikke bare en by mere præcis magen til et andet sted? Manhattan er den natklub, vi ikke kan komme ind på. Fordi, hele baduljen ligger på en ø, kan den ikke udvides, og derfor må vi deles om det, der er. Og dem med penge og fame vinder. Totalt ligesom på SUNDAY eller det gamle NASA! Jon, ungerne og jeg er dem der, der har stået i kø, siden de åbnede, på en torsdag, og som pænt tager hjem, når de lukker, uden at gøre os håb om en efterfest. 😉

Vi bor i en lejlighed, vi har lejet af én af Jons skuespiller-kolleger. Her er badekar og wifi, og vi havde i forvejen på Amazon købt både børnesenge og ditto stole, så ungerne kan føle sig så hjemme som muligt. Så snart, Berta så sin seng, vinkede hun til os og lagde sig til at sove (det var faktisk ret cute). 🙂 Hugo var lidt forvirret over hele sceneriet, så han tilbragte natten i smørhullet mellem Verdens Lækreste Far og mig. Også ret hyggeligt!

Nåh, men nu skal det hele jo ikke handle om mig! Vi er ikke engang nået til havregrøden herovre, hvor klokken er seks timer mindre end derhjemme. Og alligevel har jeg simpelthen formået at trække en vinder af verdens niceste gave, man kan give sine fødder! Jeg har jo selv testet programmet, hvis prisniveau er ganske budget-agtigt, men hvis resultat mest af alt minder om en luksusoplevelse. Efter 30 dage med plastre og fodcreme, er mine fødder mere værdige til fremvisning, end de længe har været! Anbefaling hermed videregivet. Især hvis man er typen, der døjer med tørre og sprækkende hæle. 

  

Vinderen virker ganske deserving, synes jeg, når man læser hendes kommentar! Charlotte! Tillykke med herligheden! Send mig en mail på mmleilange(a)twinpeaks.dk, så får jeg sendt baduljen til dig snarest muligt. 🙂

MM over and out from the Big City! Jeg vender retur så snart, jeg har noget at berette. Og PS: hvad hedder det der sted nu, som mange af jer anbefaler mig at besøge, hvor man kan få en skumfidus-pizza??? 😀