mm1Allerførst: TUSIND, TUSIND, TUSIND tak til alle jer, der har liket og kommenteret mit nye hår i pæne vendinger! Internettet kan jo nogle gange være et ubarmhjertigt sted at opholde sig, så jeg var en lille smule nervøs, faktisk, da jeg trykkede ‘Udgiv’.

Da jeg havde lagt billederne af garnet på bloggen, satte Jon og jeg os i sofaen for at spise LéLé og se et afsnit af Netflix-serien ‘DareDevil’ (den er altså meget god!), og han blev liiidt irriteret over, at jeg ikke kunne holde nallerne fra min mobil. Men jeg blev gladere og gladere, så han fik alligevel sympati med projektet. Så tak!

Og ja, Jon kan også godt lide håret. Han havde vist vinket farvel til tanken om nogensinde at knalde en blondine igen, så det var en positiv overraskelse! 😉

Apropos ordet ‘blondine’ er der også en del derude, der ikke mener, at jeg med min nye hårpragt har gjort mig fortjent til den titel. Nogle mener, jeg er lysebrun, kalder mig karamelfarvet, og til et presseevent i eftermiddag fik jeg sågar at vide, at jeg er Rødhåret!
Jeg har stor respekt for rødhårede og har faktisk datet stimevis af rødhårede mænd. Jeg har også VÆRET rødhåret! Men det hår, der er på mit hoved nu, er altså ikke rødt. Det ér det bare ikke.

mm2
Min blondebody er fra Ganni og kan købes her (på udsalg), mine jeans er et par Jogg-Jeans fra Diesel, min kimono er fra Masai, og jakken er fra Provider. Skoene er mine nye disco-danse-sneakers fra Reebok hos Sarenza.dk, og de kan findes her. De er sgu også på udsalg, faktisk! 🙂

Om det er blond, må være et definitionsspørgsmål. Men som en læser skrev på Instagram: Man behøver altså ikke været platin for at være blond. Jeg synes, jeg er blond… 😉

Der var en del, der spurgte til priserne for sådan en behandling.
Nu går jeg jo hos Simone, som er juniorassistent hos Gun-Britt og altså stadig under oplæring, derfor er hun billigere. Og lad os nu for Guds skyld ikke havne i (endnu en) diskussion om, hvad der er en dyr eller billig frisør! Jeg vil bare nøjes med at sige, at jeg har været hos en del, og jeg synes, at prisen for Simone er enormt rimelig i forhold til, hvad jeg har oplevet andre steder og de resultater, hun leverer.
Jeg fik som tidligere fortalt farvet mit hår i to forskellige lyse nuancer, hvilket tog flere timer. Bagefter blev jeg klippet, og til sidst fik jeg en toning i hele håret.
De to gange farve og toningen koster 1.950 kr. I andre tilfælde kan man sikkert undlade toningen, og så bliver det selvfølgelig billigere. Og en klipning hos Simone og de andre juniorassistenter koster 495 kr.

Det var lidt om det! 😉
Hav en vidunderlig torsdag! Jeg skal på date med min mand i aften og glæder mig mega!