Blot en enkelt, lille strøtanke fra New York, hvor jeg er i på vej i seng. Slapper-dagen endte i shopperi på Fifth Avenue, hvor jeg snublede og som resultat heraf havnede i en alt for dyr butik, nemlig Karen Millen. Jeg har altid haft et meget ambivalent forhold til hendes sager – halvdelen af det, hun laver, ville jeg ikke eje, om jeg så fik det kastet i nakken, og den anden halvdel føler jeg er fabrikeret med netop Fru Lange i tankerne!. De havde udsalg, men jeg forelskede mig naturligvis i de kjoler, der lige havde ramt bøjlestængerne. 

Jeg prøvede tre kjoler, hvoraf den ene kun for sjov. Den kostede nemlig alt, alt for meget i forhold til, hvor meget tøj jeg allerede har købt i den forgangne uge. Men den var så pæn. Så da jeg kom ud af prøverummet efter at have prøvet dem alle, sagde Jon: “Jeg betaler halvdelen, og så kan du frit vælge, hvilken kjole du gerne vil have!”

Vi taler om en mand, der køber tøj to gange om året via H&Ms hjemmeside! Ikke fordi, han er nærig, men fordi han ikke interesserer sig særligt for kluns. (Og muligvis fordi han alligevel ligner en rockstjerne i alt!). Til trods herfor er han empatisk nok til at ønske mig en flot kjole, som koster meget mere, end han nogensinde har givet for tøj, og som (ligesom alt andet, jeg har købt herovre) i bund og grund sagtens kan undværes på den store skala, fordi han ved, at kluns betyder noget andet for mig, end det gør for ham. Jeg ved godt, det er overfladisk, men det er fandme rørende, synes jeg! 

DMI har lovet en smule skyer i morges, hvilket ærligt talt ikke ville gøre mig noget, og i den anledning ville min nye kjole gøre dig glimragende! Billeder følger. 🙂

Materialistiske mysser fra en godt gift gimpe, som går i seng i bar røv for åbne vinduer, (nedrullede gardiner) og tændt loftspropel et sted på kanten af Harlem. <3