IMG_2361.JPGEfter 3,5 time i en SATS-bus blev jeg genforenet med krapylerne. Og Hugo nakkede Bertas sut..

Jeg har power-shoppet som aldrig før! Det er som om, at fordi jeg er i New York, er jeg bange for, at hvis jeg ikke slår til NU, er mulighed forsvundet for evigt, og så vil jeg resten af mine dage vandre hvileløst rundt i Københavns gader og fortryde…
Jeg har slæbt poser med hjem fra Mulberry, American Appearel, Zara, Sandro og Marc Jacobs, og jeg skal nok hoppe i det alt sammen i løbet af den næste uge! Glæder mig tosset, faktisk!

IMG_2329-0.jpgI går var jeg iført det perfekte shoppe-outfit! En kjole med stropper, man bare lige haler ned over skuldrene, og vupti, så er man halvnøgen! Også god, hvis man er den frække type.
Den er i øvrigt fra Gestuz og er på udsalg lige nu her.
Og ja, jeg har sgu kun ét par sko med – nemlig mine Suparstars, som kan købes her. (Affiliate links)

IMG_2340.JPGJeg brugte 3,5 time på Sex and the City-touren, hvor jeg lyttede til en yderst amerikaner-entusiastisk guide, der ved siden af bijobber som skuespillerinde, og det var stensikkert de 49 dollars værd. I bussen var en TV-skærm, hvorpå der vistes scener fra serien, som var optaget på de locations, vi simultant passerede. Og der blev gjort fire stops – blandt andet foran Carries dørtrin, hvor jeg trådte i en utroligt klistret hundelort, da jeg fik taget mit billede… Den kørte jeg dog af på måtten i Mulberry, hvor jeg købte en ny pung. 😉

IMG_2369-0.jpgVi oplevede i øvrigt at punktere med klapvognen midt på Manhattan, som absolut ikke sælger nye Bugaboo-hjul nogen steder. Så vi brugte næsten tre timer på at finde en cykel-gut, der kunne lappe. Heldigvis var der butikker på vejen…

I dag har solen lovet at kigge frem igen, og da skal vi mødes med nogle af Jons (og lidt mine) gode venner. Desuden skal Jon have en massage et sted, der hedder HEY MAN DAY SPA – et mandespa! Jeg kan ikke finde ud af, om det er bøsset eller maskulint, men mens han gør det, planlægger jeg at liste rundt i Soho med krapylerne.

Mange møs til jer derhjemme, som forhåbentlig har nydt solen, som jeg kunne se på Instagram. NYC er skøn, men man skal FANDME ikke kimse af KBH på en ægte sommerdag! <3