02

Vi har købt en kolonihave! Med et kolonihavehus i!
Jeg vågnede i morges og var i det aller-bedste humør ved tanken om, at et sted lidt udenfor Glostrup ligger der 400 kvadratmeter uslået græs inklusive bede fulde af ukrudt og rabarber, et gammelt hus med mølædte møbler, et skidengrønt køkken og en udestue, der mest minder om noget, jeg engang har set hos nogens farmor. Og det er alt sammen mit! Og Jons, bevares… 😉

Jagten på en kolonøjser til familien Lei Lange gik ind for små to uger siden. Vi blev enige om, at de penge, vi har stående på en konto, fordi vi solgte min lejlighed i 2011, skulle bruges på et sted med græs og fuglesang, så jyden i Mor Lange kunne få noget ro, og krapylerne kan lære, at tomater ikke gror nede i Brugsen.
Pengene er øremærket (halvdelen af) udbetalingen til en lejlighed, men det har vi ikke råd til de næste par år, og pengene giver ingen renter i banken, så hvorfor ikke placere dem i noget frisk luft!

Det skulle dog vise sig, at kolonøjser-markedet er et marked med fut i.
Vi oplevede, at kolonihaverne i vores økonomiske rækkevidde (som udelukkede Amager, Frederiksberg, Brønshøj og de to kulørte ‘ovre) blev lagt på nettet om morgenen og solgt igen allerede senere om dagen. Prisen er nemlig ikke til forhandling på sådan nogle små fritidshuse. Det vil sige, sælgeren må naturligvis sætte prisen så lavt, som han vil, men kolonihaveforeningen vurderer altså hus og grund, og den pris, de fastsætter, må man ikke overstige. Hvilket jeg synes er enormt fedt og ligeværdigheds-agtigt. Og gør, at der ikke er tale om budrunder – det er bare først til mølle.

Nuvel. Jeg faldt igen og igen over et hus på Den Blå Avis, som havde en meget sparsom annonce. Der stod intet om, hvad huset indeholdt, ingen rosende ord, ingen beskrivende billeder – blot dette foto og en besked om, at huset skulle sælges grundet svigtende helbred. Og det havde en pris, vi godt kunne betale.
20
Jeg fik en fornemmelse af, at den sorte facade måske kunne rumme mere, end den umiddelbart røbede, så jeg ringede til ejeren og fik en aftale i hus i lørdags, hvor Jon, krapylerne og jeg troppede op i Ejby Sommerby for at besigtige minipaladset på beskedne 41 kvadratmeter. Ejeren viste sig at være tredje generation i huset, hvis oprindelige, midterste del er fra 1953. Siden har man bygget til hele vejen rundt om husets “mave”, således at det nu også rummer et køkken med spiseplads, to bittesmå soveværelser, et toilet (med mulighed for at installere en bruser) og en udestue.

Den første tanke, jeg fik, da jeg trådte ind i huset, var, at man tilsyneladende ikke havde set nogen grund til at messe med første generations indretnings-tema … Vi taler pibesamling hængende på væggen i stuen, kurvemøbler, glasbord, 30 år gamle gulvtæpper og køkken og badeværelse i henholdsvis æblegrønne og mens-røde nuancer. Kønt er der ikke.
MEN! Vinduerne er splinternye, huset blev malet udvendigt sidste år, der er ingen fugt, alt spiller! Vi skal bare lægge trægulve, male hele hytten, skifte køkken og badeværelse ud, måske isolere husets midterste del og vigtigst af alt: Smide al løsøre så langt væk som muligt.
Min svigerfar er en ren svir, når det kommer til istandsættelse. Han har selv kongerigets fineste badeværelse, som han selv har lavet, og han har lovet at hjælpe os. Og der er råd til at sætte i stand, for da jeg spurgte sælgeren, om vi kunne få et afslag i prisen til at fikse skuret op, slog han straks en tredjedel af prisen.
Jon og jeg gjorde alt for ikke at blinke, gik hjem og ringede til alle de mennesker, vi kender, som er klogere end os, og i går, søndag tog vi tilbage med en kuglepen og en flaske kolonihave-champagne (bedre kendt som en six-pack), og så købte vi hele baduljen! Med hus og hår og museben! Og mosgrønne klinker, pastelfarvet toiletbræt og gustne gulvtæpper.

Scroll ned her og se alle billederne fra vores nye weekends-himmerige! Trust me, det kommer til at blive helt fantastisk, og hele baghaven skal graves op og vil i al fremtid blive kendt som Mor Langes Køkkenhave! Jeg planlægger at blive deltids-selvforsynende og på søn- og helligdage proppe enorme mængder hjemmedyrket kål, ærter, kartofler, gulerødder og jordbær ned i Hugo og Berta.
Jeg kan slet ikke forstå, at jeg er så heldig, og jeg sætter vanvittigt stor pris på det. <3

Der er selvfølgelig flagstang!
Der er selvfølgelig flagstang!
Velkommen til køkkenet!
Velkommen til køkkenet!
Her skal der serveres kilovis af havregrød, jordbærgrød, rabarbergrød og koldskål.
Her skal der serveres kilovis af havregrød, jordbærgrød, rabarbergrød og koldskål.
Den lille stue, som skal have en bette sofa og et sofabord, og så har far Lange fået overtalt mig til 17 tommers mini-fjerner, til når han tager derop og spiller X-Box med drengene.
Den lille stue, som skal have en bette sofa og et sofabord, og så har far Lange fået overtalt mig til 17 tommers mini-fjerner, til når han tager derop og spiller X-Box med drengene.
Jeg vil slet ikke vide, hvad der er sket her, og hvorfor lagnerne er leopard-plettede, men det bliver altså voksen-soveværelset. :-)
Jeg vil slet ikke vide, hvad der er sket her, og hvorfor lagnerne er leopard-plettede, men det bliver altså voksen-soveværelset. 🙂
Her skal stå to krapyl-senge!
Her skal stå to krapyl-senge!

 

Et badeværelse holdt i pastelfarvede og brune nuancer.
Et badeværelse holdt i pastelfarvede og brune nuancer.
Dette skab i køkkenet skal til gengæld bevares! <3
Dette skab i køkkenet skal til gengæld bevares! <3
Udestue med voksdug og deslige.
Udestue med voksdug og deslige.
Værksted, hvor Far Lange kan brumme rundt. :-)
Værksted, hvor Far Lange kan brumme rundt. 🙂
Den kommende køkkenhave!
Den kommende køkkenhave!
Og naturligvis et solur i haven!
Og naturligvis et solur i haven!