la2
Disse fine, farverige billeder har været inspirationskilden til mit fine logo.

Jeg ELSKER at have fået et skrivebord her i Townhouse!
Jeg er omringet af 15 enormt inspirerende fruentimmere, som alle har hver deres bette business, som alle kan noget særligt, og som alle gerne vil dele ud af deres viden ganske gratis og kunnen til vennepris.

Og da jeg fandt ud af, at jeg sad overfor en ualmindeligt talentfuld grafisk designer, som oven i købet har en smuk og feminin stil, kastede jeg mig over hende som en hund på en frisbee og bad hende lave looket til min webshop Lalalei, som får premiere i juni.

Cecilie Svanberg, som hun hedder, spurgte mig, hvordan det skulle se ud, og jeg gav hende følgende (meget ukonkrete) forklaring:
Jeg elsker at fare vild i souk’en i Marrakech. Selvom der er 28 grader varmt, og solen skinner totalt uforstyrret fra en himmel mere blå, end man kan forestille sig, kan man, hvis man kommer dybt nok ned i de små, kringlede gange og finder messing-souk’en, som sælger lamper, lanterner, skeer og meget, meget andet, opleve steder, hvor solen næsten ikke når ind.
Og der er en plads midt i det hele, som hedder Place des Epices. Hele vejen rundt om pladsen står mænd i deres boder og sælger krydderier i de smukkeste farver, og på selve pladsen sidder marokkanske damer og sælger alt muligt forskelligt. Man når til pladsen ved at gå ned ad en lille gade, som kun er lidt over en meter bred, hvor der sælges krydderier, te og argan-olie på begge sider. Duftene er eventyrlige, og farverne er intet mindre end storslåede. De er så dybe og tunge, at man næsten forestiller sig, at en lille pose af den varmt gule safran vejer flere kilo.
Der er flettede kurve med rød, blå, grøn, lilla over det hele, og for enden af den lille passage, som er overdækket af et tag flettet af grene, vælter solen ned på den lille plads, hvor marokkanske kvinder sidder side om side i varmen og maler henna, sælger kurve og råber ting til hinanden, som der grines højt og larmende af.
Det udtryk, jeg gerne vil have frem i mit logo, sagde jeg til Cecilie, er forestillingen, at jeg kommer gående i den lille passage inden Place des Epices, ser de mange, farverige krydderier omkring mig og solen, der for enden af gyden bager ned på pladsen.
Pludselig er der nogen eller noget, der tramper så hårdt i jorden, at alle krydderierne letter fra deres fletkurve og blander sig med hinanden og solens vildfarne stråler i luften. Men i slowmotion.

Cecilie fandt billederne ovenfor frem som inspiration, og sammen udvalgte vi de fire farver nedenfor.
la6
Den grønne er taget fra kurven med grønne urter nederst i højre hjørne, den orange er fra en af kurvene på billedet nederst til venstre. Den gule er fra et af de øverste billeder, mens den lyserøde er fra kurven af tørrede roser.

la7
Så gik Cecilie hjem og legede med vandfarve, og næste dag gav hun mig det her logo!
lalalei

Jeg (motherfucking) ELSKER det! Jeg føler, at min idé er blevet set, den har været en tur i gymnasiet, på universitetet, til frisøren og er nu blevet voksen og dannet – men stadig med det lille legebarn liggende i maven! 🙂

la4

Sådan her kommer klistermærkerne på kuverterne til at se ud!

la5
Og dette er mit visitkort!

Pludselig bliver min drøm om webshoppen meget mere virkelig, og det føles fuldstændigt mageløst! Det er lidt mere business-agtigt og lidt mindre MMs fantasi, når man sådan har visitkort, klistermærker og logo.

I LOVE IT! 🙂