Det er lørdag aften, naboerne holder fest (det gør de hver dag, det er Vestergade), i køkkenet står min svigerinde og laver japaner-mad til min mand og mig, som sidder i sofaen og googler indretnings-inspo til kolonøjseren, og i børneværelset snorkbobler krapylerne.

Og sådan her ser jeg ud! Med fedtet hår og pigmentpletter, småtrætte øjne og et smil om kæften! For jeg har meget at smile af. Selvom jeg i dag har lavet havregrød tre gange, før klokken slog otte, har støvsuget to gange, er blevet revet så hårdt i håret af Hugo, at jeg har en skaldet plet og har opdaget, at vores nye sofa allerede har flere pletter end en dalmatimer med røde hunde.

Men fuck it! Sommeren er på vej, alle er sunde og raske, og jeg har fryseren fuld af Kæmpe Eskimo! 

God aften! 🙂