lalalei
Så er det nu! Katten skal ud af sækken, uglerne skal ud af mosen, MM skal ud af skabet!

Som den opmærksomme Twinpeaks-læser måske har opsnappet, er jeg ganske enkelt verliebt i Marrakech. Jeg elsker duftene, maden, menneskene, bygningerne, farverne, temperaturen og alt det, der ligger ind imellem. Men mest af alt elsker jeg souk’en. Jeg er mange gange mere eller mindre frivilligt faret vild i de små labyrinter fulde af messing, krydderier, lædervarer, sølv, guld, arganolie og æseldyr.

For tre uger siden tog jeg alene afsted. Jeg spiste marokkansk cuisine, jeg nød solen, jeg koblede af (og med ‘koblede af’ mener jeg ‘læste hele Camilla Läckbergs seneste krimi’) og tøffede souk’en tynd. Men jeg var der ikke kun for at afprøve moderbindingen til mine krapyler. Jeg var der faktisk for at købe ind til min nye webshop!

There! I said it! Jeg har gået med tankerne og planerne alene (eller rettere: sammen med Jon) så længe nu, så det føles helt vildt at skrive det højt! 🙂
Nu har jeg i mange år elsket alle de skatte, den souk rummer, og hvis jeg kunne kreere mig en lille neben-geschäft, som kunne komme til at forsvare, at jeg rejser til byen med de mange farver et par gange om året, ville min personlige lykke nå endnu nyere højder. Og tanken om at sidde hér på min pind og forvalte min egen lille webshop, giver mig kriller i maven! At håndplukke fine fund i Nordafrika, fragte dem til Danmark og derefter pakke dem i fint silkepapir og sende dem i smukke kuverter og med en lille hilsen til andre, som vil komme til at synes om dem, er jeg ganske enkelt pjattet med!

I første omgang har jeg ikke købt ind for mere, end vi kan tåle at tabe, og hvis ingen vil købe mine (synes jeg jo selv) smukke sager, så beholder jeg hele balladen selv og lukker butikken igen. Men jeg har allerede spottet nye varer, som jeg vil have med hjem i anden omgang, HVIS det nu skulle være … 😉

Webshoppen er ikke tænkt som en del af bloggen her, de er to forskellige ting. Lige nu har jeg en grafiker i gang med at designe logo, visitkort, brevpapir og deslige, jeg har et møde med en revisor i næste uge, jeg har fået et CVR-nummer og har hele hovedet oppe i toldregler, skatteregler, Nets-opkoblinger og webformularer. Det er vildt spændende (det meste af det …) og heldigvis for mig har jeg et fantastisk netværk af damer her i Townhouse, hvor jeg har kontor, som kender meget mere til den branche, end jeg gør, og de vil gerne dele.

Webshoppen kommer til at hedde Lalalei!
‘La’ betyder ‘nej’ på marokkansk, og det siger man konstant, når man traver rundt i souk’en, hvor ivrige handelsmænd prøver med alle mulige snedige tricks at lokke én ind i netop deres butik. Og ‘Lei’ er jo mit gamle efternavn og nuværende mellemnavn.
‘Lei’ udtales i virkeligheden ligesom ‘leg’, men jeg udtaler den sidste stavelse i ‘Lalalei’, så det rimer på ‘okay’ eller ‘gay’. Eller ’stay’. You get the Picture. Jeg synes, rytmen i det ord er fin, nemlig. 🙂

Min lille webshop åbner d. 1. juni (Inshallah), og i starten vil man kunne betale med MobilePay, indtil min ansøgning til Nets går igennem. Mine kloge kolleger har advaret mig om, at den slags kan tage sin tid.
I første omgang har jeg fokuseret mest på alle de fine glimmergås-armbånd, som jeg selv er så forelsket i. Jeg har købt alle dem, jeg kunne rive til mig – næsten da.
Desuden har jeg håndplukket nogle fantastisk smukke pudebetræk i lyse nuancer med enkelte udsmykninger, som jeg synes passer rigtigt fint som et mildt, etnisk islæt i en dansk boligindretning. Og jeg har også et par farverige tæpper med mig hjem.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at vise hele universet frem d. 1. juni, hvor webshoppen går i luften! Og indtil da må man virkelig gerne følge med på Instagram: @lalaleidk, hvor jeg holder nogle små konkurrencer og lægger billeder ud engang imellem.

Lige om lidt trykker jeg ‘Udgiv’ på det her indlæg, og jeg har seriøst både kuldegysninger og svedige armhuler over det. Det er så spændende! Og jeg havde aldrig turde prøve det her af, hvis det ikke havde været fordi, jeg var gift med min evige optimist af en boheme-fyr, der er stensikker på, at alt nok skal gå uanset hvad.

Så here goes … 🙂