produkter

Jeg er en down right slut i beauty-land. Det har jeg vist været inde på før.
Jeg elsker at lade mit legeme balsamere i alskens cremer og olier, og jeg blander brands præcist, som det passer mig.
Men jeg har nogle favoritter blandt alt det, jeg har prøvet, som enten konstant bor på den vakkelvorne IKEA-reol, jeg har fået tildelt til formålet på vores badeværelse i Vestergade, eller som jeg i hvert fald ofte vender tilbage til.
De seks produkter ovenfor er dem, jeg er og har været gladest for – og som en bette fredags-service, har jeg fundet dem til skidegode priser på nettet, og de kan altså klikkes her, if one should be so inclined. 🙂

Fra øverste venstre hjørne:

Zarko Perfume Molécule
Lige nu er dens lyserøde lillesøster, Pink Molécule, enormt hypet! Den vandt to priser ved Danish Beauty Awards og er også vildt lækker. Jeg er bare personligt mere til forgængeren, som jeg synes dufter helt fantastisk. Det er den eneste parfume, jeg bruger, faktisk!
Begge parfumer kan købes her, og man får 10% rabat, hvis man bruger koden Zarko10.

Alterna Bamboo Luminous Shine Shampoo og balsam
Jeg har de seneste par måneder brugt den her grønne shampoo og balsam fra Alterna, som i øvrigt altid har været mit yndlings-hår-mærke. Denne bambus-serie har den forskel fra sine kolleger indenfor brandet, at den viiiirkelig gør håret glansfuldt! Hvis man har et relativt almindeligt hår og bare gerne vil gøre det rent, sommerlækkert og super-shiny, så er denne serie et supergodt valg.
Lige nu kan man købe begge dele med 60% rabat! Det er altså noget, der kan mærkes, mine damer og herrer. 🙂
Find shampooen her og balsammen her.

Alterna Caviar CC Cream 10-In-1
Mit absolutte bibel-produkt over alle hår-dulleri-ting! Uundværligt musthave! Synes jeg.
Man bruger den egentlig på samme måde, som man bruger en hårolie. Efter hårvask kører man cremen i håret og reder det igennem, inden man føner det. Mit hår bliver glattere og nemmere at håndtere, uden at det kruser – men det tynger ikke håret, som jeg synes, mange olier kan gøre det. Det er sådan et produkt, jeg drøner ud og køber, hvis jeg er dum nok til at glemme det, når jeg er på ferie. 🙂
Den er nedsat med en hel tredjedel lige på.
Se og køb den her. Hvis det skulle være.

Rudolph Care Acai Cleansing Foam
Jeg fik en ny ansigts-foam i julegave, og jeg har kun brugt halvdelen, selvom jeg bruger den næsten hver dag. Skummet er så langtidsholdbart, og det er nemt at dosere, fordi man bare trykker én gang på pumpen, så man slipper for spild.
Jeg bruger den hver gang, jeg er i bad, til at fjerne makeuprester og næsefedt. 😉
Prisen er ikke nedsat, det er Rudolph Cares produkter næsten aldrig, men den er god! Og kan købes her.

Nuxe – Huile Prodigieuse OR – Multi-Purpose Dry Oil Face, Body, Hair
Jeg var baaaadet i denne olie i mandags til ELLE Style Awards!
Verdens bedste slanketip er at smøre sig ind i noget, der reflekterer lyset, da det fremhæver skyggerne på kroppen og i øvrigt fjerner alle ujævnheder og får huden til at se retoucheret ud. I love it!
Man kan købe olien her med en god besparelse.

Det var lidt om dét! Så hvis nogen vil have opgraderet skønhedsgarderoben her op til sommeren, så er muligheden der i hvert fald nu.

Dette indlæg indeholder affiliate-links.