loveJeg kan ikke tænke på andet! Det kører i hovedet på mig hele tiden. Alt, jeg ser, kan på én eller anden måde henledes til det, alt andre siger, kan få mig til at nævne min nye lykke. Præcis som dengang, jeg lige havde mødt Jon (Og stadig nogle gange, faktisk), dengang jeg var gravid med krapylerne (og ditto foregående parentes, egentlig) og dengang, jeg skulle giftes.

Kolonøjseren har stjålet mit hjerte! I nat drømte jeg om gardiner og sofapuder, og i formiddags, mens jeg spænede af sted som en gazelle (Arndals words) på løbebåndet i Lottes Svedehytte, forestillede jeg mig, hvordan ungerne næste sommer kan hjælpe mig med at plante og siden høste grøntsagerne i vores nyttehave.

Når jeg kigger på butiksruder, tager jeg mig selv i overvejende at sende lange blikke efter sofaer, lampetter og skærebrætter fremfor sneakers, stiletter og skjortebluser.
Jeg har altid gerne ville have en sofa fra Sofakompagniet, men Jon insisterer på, at en chaiselon er det eneste rigtige i et hjem. Han kan dog godt se, at vores 7 kvm store stue i Glostrup ikke kan rumme sådan en flyder, så vi har indgået et kompromis: Han får et 22 tommer TV, og jeg får Herman! <3
hermanDet her er Herman. Og selvom den trænede småbørnsforældre måske vil opponere imod så lyst et antræk på en sofa, som skal deles af to klodsede forældre og tvillinger på godt et år hver, så er jeg ligeglad! Tingene må gerne blive slidt og brugt, og ungerne må lære at vaske fingre. Den passer perfekt i mit (VORES, undskyld…) bolig-tema af sort, hvid og natur som de gennemgående farver, og jeg er sikker på, at Herman vil blive lykkelig i en lille bitte stue lidt udenfor Glostrup.

Så har jeg også forelsket mig i den her lampe… Og den er tosset dyr og lidt gejlet, jeg ved det godt. Og det bliver sikkert heller ikke til noget, med mindre vi vinder de 570 millioner, der er i Lotto-puljen på fredag. Selvfølgelig har vi købt en Lotto-kupon! Vi har kolonihave – de ting går ligesom hånd i hånd.
vintageSe LIGE, hvor pæn, den er! Den ville se så smuk ud ved siden af Herman – naturligvis i umiddelbar nærhed af et smukt, selv-hentet marokkansk tæppe fra Lalalei.dk 😉

I går ringede den dejlige mand, som har solgt os vores mini-palads i Ejby. Vi har endelig fået foretræde for bestyrelsen i foreningen (den slags skal gå ret for sig), så om præcis 14 dage i dag kan vi blive meldt ind i foreningen, få overdraget skøde og nøgler og helt officielt kalde os selv for en udflytterfamilie!

Jeg har længe punket min smukke mand for, at vi skulle købe et (halvt) hus lidt uden for byen. Jo vist, jeg ville da gerne have en kasse i Valby eller på Frederiksberg, men det holder budgettet ikke til, og den slags gider jeg altså ikke bruge solskinstimer på at ikke ærgre mig over. Så alternativet har heddet Vanløse, Brønshøj eller hinsides.
Jon har ikke været ivrig ved tanken om at sige farvel til det pulserende liv, der hersker inde i København K, N, V og Ø. Og jeg kan jo godt se det praktiske i at have 5 minutter alle steder hen, så vi har stået lidt i stampe.
Men jeg kan mærke, at nu, hvor vi får vores helt egen have, køkkenhave og terrasse, som er vores så tit, vi ønsker, er trangen til at skifte matriklen på Vestergade ud, lige så stille ved at træde meget snapt i baggrunden …

The best of both worlds! I see it happening! Med eller uden svinedyr lampe fra Design-by-us! Hvis der er gin i fryseren, tonic i køleskabet, rindende vand på toilettet, tilfredse twins i sandkassen og jordbær i baghaven, så skal jeg nok knappe kaje. 🙂