romSolskin, is, pizza, lidt shopping og gerne noget romance. Ja, tak!

Hurra! Det er forår i København, hvilket kun betyder, at det er endnu mere forår i Rom!
Faktisk bliver vejret en kende mere kedeligt herhjemme søndag, mandag og tirsdag, siger DMI, og i lige præcis de dage kommer der til at være lige under og lige over 20 grader i Rom.
Jeg glæder mig helt åndet! Efter vores succesoplevelse med at tage krapylerne med til Nordafrika, er vi gået bananas på Momondo og har klikket en masse rejser hjem, så da Momondo themselves skrev til mig og spurgte, om de måtte sende mig i byen for at teste deres app, Momondo Places, og at denne by altså var valgfri indenfor Europa, småskreg jeg på mail, at det måtte de denundenlyneme gerne!

Jeg valgte Rom, fordi jeg kun har været der én gang, og mit indtryk var, at byen er helt fantastisk smuk, gammel og unik. Jeg elsker steder med historie (og pizza!), og sidst, jeg var i byen, var det i selskab med en lidt sur ekskæreste, så jeg gad godt prøve igen med glad mand og sjove unger.

Så Langemor, Langefar og de to knap så lange børn skal til Rom på smuttur.
Vi flyver søndag morgen og returnerer igen tirsdag, og det giver os lige præcis to halve og en hel dag at spise gelato, se på Dan Brown-arkitektur og smovse pizza med masser af tomatsovs i.

App’en, vi skal bruge på vores tur, kan indstilles efter humør, så man får den oplevelse (eller aftensmad), man er i lune til på netop det tidspunkt. Den tanke synes jeg er ret fantastisk! Vi er selvfølgelig enormt optimistiske og forventer intet mindre, end at krapylerne sover sødeligt i deres klapvogn hver aften, når klokken slår 19, så vi kan indstille app’en på ‘Romantic’ og finde en sidegaderestaurant med åben himmel, en flaske cava og masser af tiramisu og så sidde dér og spille kort og flette fingre.

Vores rejse er sponsoreret af Momondo Places.