TroelsI mandags, d. 30. marts, var det den internationale Verdens Bipolar Dag.
Det er der måske ikke så mange, der har skænket mange tanker. De fleste, der læser med her, ved, hvornår det er International Nutelladag, til gengæld. 😉

Men Verdens Bipolar Dag er omtrent lige så vigtig, for det er nemlig sådan, at mange mennesker er bange for folk, der har bipolar lidelse, og det er enormt ærgerligt. Som med frygt i det fleste afskygninger handler det om det ukendte. Tabuer, alt det, vi ikke kender til eller taler om. Og derfor har de kloge mennesker bag DepressionsForeningen i år lanceret en stor kampagne i den gode sags tjeneste. På hjemmesiden erdubangeforMIG.dk har de givet en masse mennesker, der har diagnosen inde på livet et talerør. Og et af de modige, seje og i øvrigt helt almindelige mennesker er min svigerfar!
Jeg er ret stolt af at være i familie med ham, må jeg indrømme.
I skødet har han sin styrthjelm, for udover at være psykisk sårbar, som han så fint benævner det, så er han også biker – på den trafiksikre måde, that is. 🙂

Læs hans og de andres fine fortællinger på hjemmesiden her.