bertahugoÅh, en dejlig weekend! Jeg har spist på Cock’s & Cows to gange (dog deres steak salat, som faktisk stærkt kan anbefales), været på restaurant 20a på Nørrebro med en af mine bedste venner, som jeg ikke har set i over et år (kan virkelig også anbefales! Både det med vennen og det med 20a. Genialt sted), været i Empire Bio og se ‘Wild’ og ikke mindst i svømmehallen med krapylerne. Og det sidste var i særdeleshed et hit!

Da vi denne søndag eftermiddag kom ind i vandhuset, som i øvrigt havde en befolkningstæthed meget lig den, man kender fra Indonesien, sad Berta klinet til mig som en halsdisse. Jeg behøvede ikke engang holde om hende, tøsen sad hermetisk fast!
Hugo, derimod, var anderledes interesseret i det våde element og alle de andre børn i det. Han plaskede og smilede, og det var en sand fest.

Efter et kvaters penge i det lave vand, smuttede vi over i det dybe varmvandsbassin, der i endnu højere grad lignede en menneskesuppe. Vi søgte tilflugt i den nordlige ende af pølen, der var skærmet af med et reb. På disse cirka tyve kvadratmeter var der kun os og to andre mødre med deres babyer, så vi gik ud fra, at det var tænkt som babyvenligt farvand.
Men pludselig lod en sød pige iført en (meget våd) T-shirt med påskriften ‘Instruktør’ sig dumpe ned i pølen og proklamerede, at nu ville dagens babysvømnings-undervisning tage fart, og hun glædede sig til de næste otte uger med os alle.
De to andre mødre havde tilsyneladende tilmeldt sig et hold (og sikkert også betalt for det), og instruktøren havde åbenbart ikke tal på, hvor mange holdmedlemmer hun rådede over. Og vi havde dårlig stil nok til ikke at sige noget… Så vi nassede os simpelthen til tyve minutters gratis babysvømning, som kom til at betyde, at begge krapyler plaskede rundt på korkplader, hoppede ned i favnen på os fra bassinkanten, sang vandsanglege og meget andet. Og Berta fik sågar overvundet sin frygt og endte med grinende at lade sig trække rundt i vandoverfladen.
Det var helt fantastisk, og bagefter sov de som to små overarbejdede erhvervspraktikanter. Og jeg har kun en lille smule dårlig samvittighed over vores uærlighed her til aften … 🙂

I morgen og tirsdag skal ungerne i vuggestue, og det bliver faren, der står for indkøringen de første to dage. Han skal nemlig først møde på teatret efter frokost, men er til gengæld væk resten af dagen og aftenen. Derfor er det de eneste to gange tre timer, at mor Lange kan komme på kontoret, og jeg skal faktisk holde hele TO foredrag i næste uge! Eller oplæg, skal man måske snarere kalde det… Oplæg om indlæg. Det er der anlæg for. Høhø.

På torsdag skal jeg snakke lidt om de kommercielle aspekter i det at blogge på Radius Kommunikation, og på lørdag tager jeg til Århus for at holde et oplæg på universitetet om mine beskedne tanker om kommunikationsperspektivet i blogging. For mit vedkommende, i hvert fald.
Så det er altså det, min mandag og tirsdag formiddag kommer til at spænde af med, mens Jon og barylerne er i vuggestue. Desuden tror jeg, det er ret smart at lade min mand stå for noget helt selv med ungerne. På den måde kan det være, jeg kan få rystet det sidste af troen på, at jeg ved ALT bedst, når det kommer til yngelpleje, af mig. 😉

Varm, træt og glad lader jeg mig nu nedsænke i vores nye sofa med fjernbetjeningen i den ene hånd og en skål Straciatella i den anden. Det går ikke skidegodt med at efterleve Lottes ernærings-påbud for tiden, men man skal jo også mærke, at man lever. 😉

Jeg ønsker sådan, at I får en god aften, derude! Tak for en hyggelig uge her på bloggen – fuld af søde, sjove og hyggelige kommentarer og også en del tilfældige møder med nogle stykker af jer IRL. I love it so!