00

Sponsoreret indhold.

Jeg har faktisk nogle ting, jeg burde gøre nu. Der er vasketøj, der har ligget knastørt i tørretumbleren siden i søndags, jeg har stadig en Power Point-præsentation, der skal smækkes sammen (Jeg hader at lave den slags præcis lige så meget, som jeg hader at lægge sokker sammen. Og ingefær), men jeg vil hellere se Sex & the City og sladre lidt …

I dag skete der det vidunderlige, at selveste Påskeharen kom forbi mit kontor – kun for at besøge MIG! Og som om det ikke var utroligt nok i sig selv (jeg mener, jeg er 33 år gammel …), bragte han med sig i favnen ikke marcipanæg dyppet i mørk chokolade med en cacaoprocent på 85%. Næh, nej. Påskeharen kendte sørme min smag – han medbragte intet ringere end Kinderæg!

02
Jeg blev så forskrækket, da jeg åbnede døren og så det tre meter høje plysdyr med ører, der havde samme længde som en velvoksen mands underarme, at jeg blev ramt af en akut migræne – som heldigvis blev slået ned efter indentagelsen af de første tre æg.
Man ved, man er blevet voksen, når man bare smider den gule dut med legetøjet ud og resolut går videre til at skrælle det næste æg …

01I eftermiddags nød ungerne og jeg eftermiddagen på Nørrebro. Jeg havde planer om at tage en 5A ud til ydre Nørrebro for at foretage nogle indkøb, men for tredje gang på blot to dage, tog jeg den forkerte bus, og denne gang endte vi foran Rigshospitalet. Her fandt mit blik en legeplads med to babygynger, og jeg besluttede, at ungerne skulle have deres første gyngetur. Man tror, det er løgn, men vi har aldrig haft dem med legeplads før!
Berta brød omgående ud i vild jubel og hujede med jo højere mod den forårsblå himmel, gyngen kom. Hugo var i starten anderledes skeptisk, men efter at jeg i fem minutters penge havde hoppet op og ned, mens jeg baskede med armene og entusiastisk råbte “Jaaaiiiii!!!”, fandt han melodien og blottede sin undermunds to i øvrigt meget fine fortænder.

I morgen står den for mit vedkommende på to timers kontortid efterfulgt af én times træning hos Arndal, mens Jon er i vuggestue med krapylerne. Jævnfør hans overlevering (og de videoer, han heldigvis er sød til at sende mig dernede fra) går det aldeles fantastisk! Ungerne kravler rundt og griner og hygger sig med de andre børn, og pædagogerne roser dem for deres sociale natur. Tanken om, at de får små, personlige forhold til andre små personer, gør mig helt varm nede i maven.

Nu vil jeg lade mig selv forsvinde i universet af velkæmmede kvinder i dyrt tøj og altid høje hæle. Carrie er så småt ved at indse, at Mr. Big er en ass (sæson 2), og Mirandas frisure er virkelig konet. I love all of it! 🙂

Hav en dejlig tirsdag aften!