metteJa, jeg burde have glattet hår på før-billedet, men nu er det jo altså ikke det, det handler om, damer … 😉

Indlægget er sponsoreret af Swiss Clinic.

Igennem de sidste to måneder har jeg testet produktet SWISSBROWS, som lover tykkere og fyldigere bryn.
Jeg var ganske spændt, idet jeg tidligere i livet faktisk havde enormt fyldige bryn. Faktisk var der i mine teenageår tale om en decideret uni-brow … Og nu er det jo ikke fordi, jeg savner kæmpesneglen som sådan, men Cara Delevingne har jo gjort noget ved os alle, så jeg ville da ikke have noget imod, at mine bryn atter kom til at ligne noget fra deres storhedstid i 90’erne. I hvert fald på hver sin side af næsebenet …

SWISSBROWS har et enormt godt ry, og jeg har læst mig til på andre blogs, at folk har været enormt glade for de resultater, de har opnået med produktet. Firmaet arbejder også med en tilfredshedsgaranti, og jeg gætter på, at man har en sund selvtillid omkring sit produkt, når man sådan beder folk om at teste det i fuld offentlighed på nettet.

Jeg ved ikke, hvor filmen er knækket, men sagen er den, at det altså ikke virkede for mig. Jeg har troligt brugt produktet morgen og aften, og det helt store resultat er desværre udeblevet. Hvis jeg leder løs med en tættekam, kan jeg ikke afvise, at der er spiret et par nye bryn-hår frem, men overordnet set er jeg desværre nødt til at melde hus forbi.
Jeg har ikke fået de fyldige bryn (tilbage), som jeg drømte om, desværre.

Der er jo ingen regler uden undtagelser, og i denne sammenhæng må jeg være undtagelsen.

Indlægget er sponsoreret af Swiss Clinic.