00Egentlig havde jeg ikke planlagt sådan at skulle slå mig løs som foredragende blogger-MM, for der findes jo dusinvis af mennesker, der har blogget i længere tid, end jeg har. Men nu er jeg blevet spurgt et par gange, og jeg har takket ja hver gang. I går gav jeg et oplæg på kommunikationsbureauet Radius, i morgen skal jeg sludre foran en masse studerende på Århus Universitet, og senere på foråret skal jeg give et oplæg på Københavns Universitet!
Jaja, man kan sgu lige så godt lægge hårdt ud!

Der var i øvrigt kæmpe-kanel-gifler på bordet, da jeg ankom til mødelokalet hos Radius Kommunikation i Bredgade i går klokken hen ad 9. De så så lækre og indbydende ud med deres hvide, fluffy brød og knastende, cremede fyld. Men alle de andre til mødet havde jakkesæt på og tog kun for sig af de mandler, der også var sat frem, så jeg sad på mine hænder og prøvede lydløst at forklare mig selv, at jeg ikke havde lyst til en kanelgiffel. Kingsize.
Efter fem minutter gik det op for mig, at jeg ikke rigtigt hørte efter, hvad den ellers meget veltalende advokat, som kundgjorde os udi lovgivningen i forhold til samarbejder med bloggere, sagde, fordi jeg kun kunne fokusere på kanelgiflerne. Så jeg spiste én. Okay, to. For damens skyld.

Mit eget oplæg gik vist også ret fint! Jeg fik en masse ros bagefter, i hvert fald. Min veninde, som arbejder hos Radius, sagde, at flere af de fremmødte havde sagt, at jeg var sjov, og det gider man da egentlig godt at være sådan en torsdag i et mødelokale.
Og som et skønt add on blev jeg også klogere i forhold til at reklamere her på bloggen, og jeg kunne så godt tænke mig at være duksen i klassen på det punkt.

I går aftes bukkede jeg under for den forkølelse, som krapylerne har slæbt med hjem fra vuggestuen. Jeg bebrejder egentlig mest Berta, for hun er totalt typen, der stjæler sutter fra andre. Jeg håber ikke, hendes forhold til mænd senere i livet bliver, som hendes forhold er til sutter. Hun er meget lidt trofast! Hun elsker sin sut – lige indtil hun får øje på en ny – det være sig på gulvet eller i munden på Hugo. Hun hugger den straks og spytter den gamle ud uden så meget som at værdige den et sidste blik.

Men hvorom alting er, kan det altså godt være halvhyggeligt at være forkølet, når man bare har en dyne, en sofa, rigeligt med køkkenrulle og Netflix! Jeg råhyggede mig med Nikolaj Lie Kaas og Thure Lindhardt i ‘Engle & Dæmoner’, som jeg ikke har set, siden den udkom i 2006. Grunden til mit gensyn netop nu er, at Jon, krapylerne og moi om tre uger skalpå en to dages smuttur til Rom! Jeg har været der én gang før, og da havde jeg lige læst bogen, og det var så optur at gå rundt og genkende de smukke kirker og detaljer, som Dan Brown beskriver. Grundet min nuværende situation har jeg ikke tid til at genlæse bogen, så derfor nappede jeg filmen i stedet. Den kan anbefales, hvis man ikke har planer for denne grålige fredag.

Til de moderlige læsere vil jeg lige minde jer om at tjekke dette tilbud ud! Det udløber nemlig i aften kl. 23.59. (Indlægget for enden af dette link er i øvrigt sponsoreret).

Med ønsket om en dejlig fredag – desværre bliver den nok ikke solfyldt, da alle medier taler om en formørkelse.
I morgen tidligt drager jeg til Århus! Jeg håber sådan at dumpe ind i nogle af jer, der læser med fra de kanter, selvom jeg kun er der i sammenlagt fem timer. Jon har nemlig premiere på Bellevue om aftenen, og det vil jeg så gerne nå hjem og se.
Men I har måske nok lidt lettere ved at genkende mig end omvendt, så hvis I gør det, må I love at sige hej! 😀

I øvrigt – det er fa’me sjovt at kigge tilbage i arkiverne her på bloggen, synes jeg. For præcis et år siden i dag var jeg lige netop hér i mit liv!