11015899_10153193660756886_972009736_nWohooooo!! Enhver kvinde med respekt for sig selv ville ELSKE den tjans, jeg her er løbet ind i!
Som nogle måske ved, er der de sidste mange år hver forår blevet afhold Danish Beauty Awards. Det er en enormt festlig aften, hvor folk tager sygt pænt tøj og meget høje sko på og gør lidt ekstra ud af makeup og hår, og så bliver der uddelt priser til årets bedste skønhedsprodukter i alle mulige kategorier.
Aftenen er altid festlig, der er god mad og sjove værter, og selvom man nogle gange godt kan nå at blive lidt træt i stellet og hænderne af at klappe af parfumer og deodoranter, så er der alligevel så meget ekstravagance over det hele, at man ikke kan undgå at blive revet med.
DBA_logo2015_wallmannsDe år, jeg arbejdede på ELLE, optog jeg altid web-TV på disse aftner. Så stod jeg på den røde løber med en mikrofon og interviewede en masse kendte damer om deres bedste makeuptip, største sminke-bommert eller lignende, inden jeg smuttede ind og spiste og drak i salen.
I år skal de jo som bekendt have en anden til at lege mikrofonholder, hvis de stadig laver den slags film, for mor Lange her skal altså være meddommer! På en måde, i hvert fald.

Danish Beauty Awards er med på moden, så i år har de oprettet en ny kategori, som de kalder Blogger’s Choice Award. Den uddeles af mig og syv andre bloggere, som alle har fået den håååårde opgave at afprøve en række produkter, som de “rigtige” dommere har udvalgt til os. Vi skal så hver især afgive vores stemmer, som så tælles sammen, og så kåres vinderen.
I dag har jeg modtaget den fantastiske Pink Molecule-parfume fra Zarko Perfume og produktet Baby Foot, som ifølge rygterne skulle være forrygende til at skabe mega-bløde fusser. Så I må have mig undskyldt – jeg skal lige ud og nulre tæer. 😉

Og hey, jeg har besvaret nogle spørgsmål hos en blogger-kollega lige her.