00Ladies (and gentlemen …?)
Jeg vil gerne benytte denne solformørkede fredag aften på at stille jer nogle spørgsmål!
Jeg er nemlig nysgerrig omkring, hvordan og lidt hvorfor og hvor tit, I følger med på bloggen her.
Måske er jeg ikke ene om at sidde alene i en sofa denne aften et sted i det danske land og ærgre mig over, at Vild Med Dans endnu ikke er begyndt endnu. Det ér da vitterligt det eneste, der i disse efterhånden forårsfine dage kan få én til at længes efter efteråret.
Og før nogen begynder at beklage sig over, at himlen i dag har været hærget af mørke skyer, vil jeg bemærke, at krapylerne i dag grundet sygdom valgte at vække deres far og mig allerede klokken fem. Dérfor ved jeg, at solen er begyndt at stå tidligere op – og dét er altså forår, om man så kan se den eller ej. 🙂

Jeg har jo bevæget mig ind på nyt territorium ved at begynde at blogge fra andre steder end min sofa. Ja, nogle gange har jeg sågar rent tøj og makeup på, hvilket føles ganske fantastisk!

Derfor er vigtigt for mig at stikke en fingeren i den virtuelle jord fra tid til anden og lodde stemningen blandt jer, der læser med.
Ingen jer, ingen blog. Og det ville give en trist MM. 🙂

Jeg håber, I har tid og lyst til at klikke lidt nedenfor!
Når man har indtastet sig svar, trykker man altså på ‘vote’… Selvom det jo i og for sig ikke er en afstemning.
For de, der ikke har luret det, kan jeg gøre opmærksom på, at jeg har skrevet hele TO andre indlæg i dag! Find dem her og her, hvis det skulle være. 🙂

Skål i gin og juice – og rigtigt god weekend! 😀