snickersJeg skal altså lige vænne mig til det med at være voksen. Altså sådan en voksen én med børn. I flertal.
Jeg husker tydelig, at mine forældre i min barndom heller ikke var skidegode til at komme fri af dynerne i morgen. Min søster og jeg gik i skole 2,5 kilometer væk, og skolebussen gik allerede kl. 7.28, fordi vi var de første, der blev samlet op, og så kørte vi med hele ruten rundt og samlede alle de andre op ned gennem Mommark, Sarup, Neder Lysabild og Skovby.
Vores unger har de sidste to dage sovet en time længere om morgenen, end de plejer.
De er åbenbart sommerbørn, selvom de er født i februar, for dengang vi i efteråret stillede uret en time tilbage, begyndte de (Hugo, that is. Berta har sin fars gode sovehjerte og kan sove 14 timer i rap, hvis det skulle være) at vågne ved 6-tiden om morgenen i stedet for kl. 7. Det var vi nu levet fint med, 11 timers søvn i træk må være helt acceptabelt.
Men nu, hvor vi er gået over til sommertid, lader det til, at de altså tager den sidste time med. Og det er fantastisk, men det gør også morgenerne lidt kortere. Og forklarer, hvorfor jeg sidder her på min stol, uvasket, uden makeup og ikke nåede til træning i morges.
Al begyndelse er svær, og mon ikke vi fanger rytmen, inden de starter i skole. 😉

Hvorom alting er!
I går aftes lavede jeg en portion af den sunde Snickers-is, som jeg delte en opskrift på her på bloggen i sidste uge. Den var usædvanligt nem at lave, og ved første mundfuld var jeg mildt stemt. Konsistensen er enormt is-agtig, og den føles blød og cremet mod ganen.
Men den er altså for kedelig … Det smager ikke af Snickers, synes jeg. Højst af en Snickers blendet op med en halv liter vand. Det, der smagte bedst, var den chokoladesovs, jeg havde tilladt mig at hælde henover … Og mørk chokolade har jo ligeså mange kalorier som lys, fandt jeg harmdirrende ud af en dag i januar.
Så vil jeg altså hellere spise nogle E-numre! Duer ikke – væk!

Men jeg tror, jeg skal have gang i min mint-chokoladekugle-produktion igen, for Sukkermonstret er så småt atter ved at have overtaget min dømmekraft. Jeg står gerne og gladelig ved min forkærlighed for Rittersport, Daim og Straciatella! Men når det bliver en craving mere end en hyggeting, så tager jeg gerne en lille detox i et par dage, bare for at finde fodfæstet igen. Jeg vil hellere være weekend-alkoholiker end fuldtidsnarkoman.

Med ønsket om en dejlig mandag – trods regnen!
Og hvis nogle af jer, der læser med i dag, skulle ligge inde med opskrifter på sunde syndigheder, så lad mig det endelig vide i kommentarfeltet.
Så lover jeg at teste de mest fristende af dem. 😉