11004097_10153155270546886_2006560018_n (1)

Billedet herover er et før-billede, og jeg sværger, jeg har IKKE rørt Yggenyk-totterne øverst på hovedet. 😉

Siden jeg mødte Jon, har jeg forestillet mig at skulle blive mor til børn med tykt, mørkt og gerne let bølget hår. Jeg kunne ikke forestille mig andet, da ham, som nu er min ægtemand, er udstyret med et hoved fuldt af det lækreste, mørkeste og nu grånistrede garn, jeg i mit liv har set. Clooney, din lavstammede splejs, gå hjem og læg dig! 😉

Men nej, sådan skulle det ikke være.
Eller jo – faktisk blev Berta født med den største lille løvemanke af brunt fehår, og Hugos hår var noget mindre fyldigt, men til gengæld var det ravnesort ligesom hans mormors.
Efter et par måneder tabte Hugo alt sit hår, og dagen efter vågnede han op med en lys sideskilning. Meget Hitler-jugend på den mest nuttede måde overhovedet muligt.
Bertas mørke hårpragt faldt nærmest af i drys, og til sidst var barnet skaldet. Længe.
Jeg var en overgang bange for, at der aldrig ville vokse hår ud af ægget på hende igen, men da hun var omkring de otte måneder, kom det retur – men denne gang lige så lyst som Hugos! Så nu har vi to blonde børn. Og den slags givet props i udlandet, skulle jeg i øvrigt hilse og sige.

Hugos hår er det, der vokser hurtigst – men kun i nakken … Det har efterladt ham med en yderst svensk-inspireret frisure, som jeg indtil i går forsvarede aggressivt. Men i går greb jeg altså køkkensaksen og klippede tagrenden af ham! Og til min store overraskelse udviser jeg faktisk ret lovende talenter indenfor babyklipning! Hvis det med at blive selvstændig skribent ikke bliver til noget, indretter jeg en kælderbutik, hvor jeg klipper hunde og babyer (og andre personager, som ikke kan klage) fra 8 – 16. Så ved I det! 🙂

Billedet er taget efter ungernes et-års-undersøgelse.  Spot i øvrigt én "fejl".... ;-)
Billedet er taget efter ungernes et-års-undersøgelse!

Krapylerne har i dag været til deres et-års-undersøgelse. Jeg så, at lægen noterede ‘fin’ i journalen på dem begge, og jeg prøvede at få ham til at rette det til ‘køn’, men det var åbenbart ikke comme-il-faut.
Hugo fik et skud vaccine i hvert lår og tog det som en mand, der banker storetåen ind i sofabordbenet på sin første hjemme-date med en lækker dame: Han bed (næsten) smerten i sig. Berta slap for nåle i dag, idet hun stadig døjer med en forkølelse, så vi vender retur i næste uge.

Manden har stegt bøffer (igen-igen), og jeg har en fræk aftale med Harvey Specter (jeg begynder at forstå jer, der tænder lidt på ham. Mænd i perfectly fitted jakkesæt kan altså noget …), og sofaen kalder, så jeg vil efterlade jer, der læser med, med ønsket om en dejlig tirsdag aften. Må den blive fuld af TV3, Karen Wolff-småkager og tæpper på sofaen. <3

Billederne her er taget med PRÆCIS et års mellemrum (på dagen!). Det til venstre skulle vise sig at blive mit sidste belly-selfie (bel-fie...?), og det til højre er taget i dag - tak til Flotte-Lotte for mullerne!
Billederne her er taget med PRÆCIS et års mellemrum (på dagen!). Det til venstre skulle vise sig at blive mit sidste belly-selfie (bel-fie…?), og det til højre er taget i dag – tak til Flotte-Lotte for mullerne!

Læg i øvrigt mærke til størrelsen på min hånd på billedet herover. I was big ALL OVER! 😉

For et år siden var jeg et sted i mit liv, hvor jeg savnede parabener og drinks og oplevede min mand lave en billedcollage med min elendighed som tema. 🙂 Se den her.