10968266_10153139615411886_1604820950_nNu har jeg været blogger i godt et år. Og det er altså en stenet business.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke fulgte særligt godt med på blog-fronten, før jeg selv oprettede min blog. I min kapacitet som digitalredaktør på ELLE synes jeg, at modebloggere var ret irriterende, da vi sloges om de samme annoncekroner. Desuden var bloggerne ikke underlagt samme doktriner som jeg, følte jeg, fordi mit arbejde undergik en del mere kvalitetskontrol, idet min daværende chef og mange andre redaktører læste med og havde en mening, hvor en blogger blot kan trykke ‘udgiv’, når det passer hende. Eller ham.
Ydermere skulle jeg, når jeg blev spurgt til vores webtrafik på ELLE, udtale mig ud fra noget, der hedder FDIMs målinger. ‘Foreningen af Danske Internet Medier’. De udgiver trafiktal en gang om måneden, og da disse taler er rensede (jeg aner ikke, hvordan man renser tal. Jeg går ud fra, at det ikke er samme som, når man hvidvasker penge …), afviger de MEGET fra de tal, bloggere udtaler sig ud fra, da der her er tale om tal, som stammer fra Google Analytics.
Det er som at sammenligne æbler og flødeboller. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, det er bare to forskellige ting. Men det er ikke lige alle, der får det med i skyndingen, hvilket kan være pænt træls, når man er hende, der sidder tilbage med æblerne, og alle selvfølgelig synes, at flødebollerne er mere interessante. Om man vil.

Well! I’ve soooo joined the dark side. 🙂
Jeg er blogger med hud og hår og museben. Jeg skriver om alt fra min morgenmad til den makeup, jeg bruger, jeg tæller mine besøg på Google Analytics, og jeg samarbejder med flere af de samme annoncører, som jeg gjorde i mit gamle job. Og jeg ELSKER det!
Det føles som om, jeg stadig har det samme job – men nu er der ingen regler for, hvad jeg skal skrive om eller hvor tit, jeg skal gøre det. Og jeg kan selv bestemme, hvilke samarbejder, jeg vil indgå, hvilke møder, jeg vil til og hvilken retning, det hele skal tage.
– Og her til morgen kom BioTex og hentede alt mit vasketøj for at fejre, at det snart er Valentines Day. Så afleverer de det til mig igen på fredag – vasket og strøget. A’hva’behager! Det er da fantastisk og stenet på én og samme gang. 🙂

De seneste par uger har der været lidt drama i det, mange omtaler som Blogland. I hvert fald i mommy-afdelingen. Jeg er så heldig både at være en del af livsstils-, mode- og moder-communityet, og det giver adgang til en maaaasse sladder.
Jeg er medlem af en mommyblogger-gruppe på facebook, som i sidste uge var på den anden ende, da en mommyblogger i et indlæg på sin blog smed alle bloggere over knæet på én gang og gav os verbale smæk bagi for at være en flok forkælede trunter, der kun gik op i free-bees og events.
Jeg kunne nu kun få mig selv til at trække på skulderen af det, da jeg på ingen måde følte mig truffet. I min tid på ELLE har jeg været til flere events, end jeg kan tælle, og det er altså ikke noget, jeg savner. Jeg meldte afbud til hele modeugen i slutningen af januar, da jeg hellere vil sniffe krapylerne i nakken i disse sidste uger, inden jeg fra 1. marts skal til at vænne mig og dem til, at de skal i vuggestue.

Men jeg synes sgu, vi bloggere har det godt! Vi bliver fandme forkælet! Og jeg synes ikke, jeg er utaknemmelig i den sammenhæng, for jeg sætter virkelig pris på det. TAK, Bio-Tex! Jeg hader at vaske tøj. 🙂
Jeg tror, jeg har startet min blog på et ret favorabelt tidspunkt, for da jeg startede med at komponere på internettet ude på Havneholmen i januar 2010, var der nærmest kun én blog i Danmark, og det var Anywho.
Siden da er der kommet vildt mange til – både store og små – og blogs som medie begyndt at blive taget seriøst som de små virksomheder, de er, og det, synes jeg, er røv-sejt! At jeg kan skrive dagbog og tjene penge på én og samme gang gør mig til et gladere menneske, end jeg nogensinde før har været – sådan rent arbejdsmæssigt.
Jeg har læst mig til i diverse kommentartråde på forskellige blogs, at nogle læsere føler, at autensiteten i en blog går fløjten så snart, bloggeren begynder at tjene penge.
Det tror jeg ganske enkelt ikke på, for en blog kan kun tjene penge, hvis den har læsere, og det har den ikke, hvis bloggeren ikke laver noget indhold, som læserne gider bruge deres tid på.

Jeg tjente ikke en rød reje på at blogge de første otte måneder, og dengang var jeg præcis lige så glad for at skrive, som jeg er nu. Men at jeg kan være med til at betale til huslejen og nutellamadderne på grund af mine skriblerier, giver mig en stolthed, som jeg ikke før har haft.
Jeg sagde forleden til Jon, at det, at jeg fra marts skal gå på arbejde og bruge meget af min tid netop på at skrive, føles som snyd, for så kan jeg jo leve af min hobby!
“Så ved du, hvordan jeg har det, når jeg går på arbejde”, var hans svar. 🙂

Der var en læser, der i går spurgte mig, hvad mine drømme er på arbejdsfronten. Og det er sådan et dejligt spørgsmål. Jeg har en masse tanker og ting, jeg godt kunne tænke mig at prøve, men jeg har ikke en bestemt destination, jeg gerne vil nå til.
Jeg drømmer ikke om at blive moderedaktør på et bestemt magasin, at tjene en million på et år, at sælge 5.000 bøger eller noget i den stil.
Men jeg gad godt skrive en bog. Eller to. Og jeg gad godt prøve at holde foredrag. Og lave noget mere networking a la LADY-LOGEN. Og jeg har en lille tanke om, at det kunne være sjovt at starte en webshop. Og jeg ELSKER at skrive internetdagbog!

Dengang jeg blev inviteret til samtale på jobbet som digitalredaktør på ELLE, anede jeg ikke engang at den titel fandtes! Så det, jeg gerne vil opnå med min blog, mit liv og mit arbejdsliv er nok bare at følge de strømme, der opstår og se, hvad det fører til. Måske lukker internettet om en måned eller også mister alle interessen for min blog. Måske løber jeg tør for ting at skrive om. Og hvis det sker, må jeg finde på noget andet. Vi har sparret op, så 2015 skal bruges til at prøve af og mærke efter.
Der sker så meget hele tiden, hvis man kigger og mærker efter. Så det vil jeg gøre mit bedste for at gøre. 🙂

Tak igen, fordi I er med til at give mig muligheden! <3

10965785_10153139624796886_1710726643_n
Med ønsket om en skøn mandag! Jeg var lidt baldret, da jeg i morges klokken lidt i otte cyklede ned i Lotte Arndals arbejdslejr, men på min vej mødte jeg ham, der ses på billedet herover. Og så blev dagen pludselig ret fantastisk! Når man møder en glimmerhest på sin vej, kan det altså kun blive en god dag! 😀

Pssst …: I dag er det sidste chance at deltage i både konkurrencen om Lotte Arndals træningsbog (som er ved at få mig i kampform) og i konkurrencen om en Girls Night Out med middag, sjusser, limousinekørsel og premieren på Fifty Shades Of Grey!
Find begge konkurrencer her, hvis det har interesse. 🙂