I can hear the decadence calling ...!
I can hear the decadence calling …!

Jeg håber ikke, Susanne Bier er alt for skuffet (meeeen det er hun nu nok næppe).
Jeg havde glædet mig enormt meget til at skulle til premiere på hendes nyeste film med Nikolaj Lie Kaas, ditto Coster-Waldau og Lykke May i hovedrollerne i går aftes. Jeg havde sågar planer om at iføre mig mit spritnye jakkesæt fra DAY, men det hang altså videre i IKEA-skabet. For de arme krapyler er syge.
I går sov de kun cirka 20 minutter hele dagen, og om aftenen kunne bette Hugo slet ikke falde til ro. Han ville enormt gerne sove, men hver gang, det skete, gik der ti sekunder, så hostede han, tabte sutten og var således utrøstelig. Efter tre timer lykkedes det omsider for ham og jeg i smukt teamwork at få ham lullet i søvn, og præCIS fire minutter senere vågnede søster, og hun var pissed. Så nappede jeg lige endnu en langvarig og noget klistret kinddans og endte med at kravle ned til hende i FLEXA-sengen og nyde varmen af hendes bette krop, da hun faldt i søvn ned snotnæsen ind til min hals.
Min svigerinde, Camille, skulle have lyttet efter dem, mens jeg gik i bio med min søster, men da jeg ikke ville forlade afdelingen, når nu snottet drev ned ad væggene, endte faster og moster med at tage afsted i stedet på mine billetter. Det er jo altid noget, de ikke gik til spilde. 🙂
Hvis andre menneskers tvillinger er sådan hver nat, som mine yndlings-baryler har været de sidste par nætter – sådan kronisk – så begynder jeg at forstå, hvorfor folk så gerne vil fortælle mig, at jeg har det hårdt. Men her i hytten hører det jo heldigvis til undtagelsen. Og gudskelov, for det er ikke sjovt, at de har det så ringe.

Til gengæld var dagen i går også dagen, hvor vi bookede vores første fælles familierejse til udlandet (altså med fly, og sådan!). Jon har nemlig seks dage fri, fra han træder ned af scenen på Østre Gasværk, til han starter prøver på en tysk absurd komedie (det hedder det sgu, det er ikke noget, jeg har fundet på) på Bellevue, og dét skal udnyttes!
Derfor rejser vi fra d. 3. til d. 7. februar til Marrakech! (Hvem kan genkende citatet, jeg har anvendt i billedteksten ovenfor…? Ellers se her! 😉 )
Og fordi, vi kun skal være væk i så få dage, har vi besluttet for én gangs skyld at gøre det modsatte af, hvad vi plejer, og bruge kassen på hotellet. Efter at have tilbragt en eftermiddag i selskab med min veninde, Google, fandt jeg det fineste riad lige udenfor byen, som har en masse smukke værelser og suites. Og oven i det har de otte private villas, som er 125 kvm store, har op til flere åbne pejse og ikke mindst –  hver sin PRIVATE POOL!
Sådan én har vi sgu booket – inklusive 28 grader varmt badevand! Jeg havde i mit livs skabte dage aldrig troet, jeg ville få Hr. Lange med på dén galaj, men efter at jeg havde billedspammet ham en hel eftermiddag, knækkede han som en kvist under fristelsen!
Der er med lidt held 20 grader, mens vi er dernede, og på et spot med læ er det længe rigeligt til solslikkeri om eftermiddagen!
Aftnerne kan vi så bruge foran pejsen eller måske i poolen (om end der kan blive pænt køligt på de kanter hen under aftenen) med en babyalarm i den ene hånd og en sjus i den anden! Tro mig, jeg kan så rigeligt grave det!

Jon og jeg skulle have været til Thailand for tre år siden, men da vi blev tvunget til at aflyse turen (til vores store fortrydelse), fordi Jon fik et teaterjob, han ville være dum at sige nej til, kunne jeg ikke holde ud at blive hjemme, så jeg tog en uge alene til Marrakech den februar. Noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv til dato.
Siden da har jeg haft lyst til at tage tilbage – og nu er tiden altså kommet! Denne gang med hug og krapyler!

Desuden er jeg i disse dage også i færd med at lede efter en plads i et kontorfællesskab fra d. 1. marts, når jeg ikke længere kan slippe af sted med at tøffe rundt herhjemme og krydre mås i selskab med ungerne. Jeg vågner om natten og tænker på, hvor spændende, det alt sammen er, og jeg glæder mig til at have endnu mere tid til bloggen. Få besvaret alle mails og alle kommentarer, skrive noget mere om mode, skønhed og smykker, hvilket jeg viiirkelig godt gider, gå i gang med at skrive den bog, der gerne skulle udkomme til efteråret og en masse andre små projekter.
Fremtiden er som min vinterblege dansker-hud: LYS! 😀