10937743_10153110906626886_910639650_n

A year has past. And what a one … <3

I dag er en festdag!
Bloggen her fylder simpelthen et år i dag!
Jeg husker med al tydelighed den dag, jeg startede bloggen. Jeg havde været sygemeldt fra mit arbejde i en måned grundet kærlighedsbetinget overvægt og troede, jeg havde to måneder tilbage, inden jeg skulle være tvillingemor. Og jeg keeedede mig!
Jeg kunne stort set ikke andet end at ligge ned, og det kunne jeg ikke i længere end et par timer (også om natten), før jeg måtte op og gå rundt, fordi min krop gjorde ondt. Og i de intervaller spiste jeg hjemmebagte boller (med fløde i stedet for mælk i dejen) med Nutella og så lort i fjerneren. Det var faktisk også lidt fedt… 😉

Fredag d. 24. januar lagde jeg et billede på Instagram, hvor jeg på det tidspunkt havde omkring 1.600 følgere og spurgte, om det ville være en god idé at starte en blog. Og til det spørgsmål fik jeg 72 positive kommentarer.
Jeg sad dér og var så tyk og træt, og jeg blev simpelthen så glad og overvældet, så det tog mig kun et par timer at få oprettet en blog på WordPress, købt et domæne og skrevet det første indlæg. Derefter måtte jeg ligge ned i to dage, da jeg havde siddet på en træstol i de timer, bloggeriet tog mig, så mit bækken var smadret …

Efter en måned kom krapylerne til verden (tre uger før planen), og jeg holdt en bette bloggeri-pause i de 10 dage, vi var indlagt på neonatal-afdelingen, men siden da har jeg blogget næææsten hver dag. Nogle gange flere gange om dagen!

Jeg har fortalt jer om, hvordan jeg fik skovlen under Jon, om vores bryllup, der har været et interview med Jon. Ja, mens jeg ventede på ungernes ankomst, nåede jeg sågar at fortælle om min tur til Miami inkluderende lapdance på mandestripbar.
Siden har jeg  pralet med min krapylfødsel, jeg har sludret om, hvordan jeg synes, det var at være single, dengang i slut-20’erne, hvor alle mine veninder fødte unger til højre og venstre, givet nutidens singler en kærlig opsang, filosoferet lidt over det med, at jeg tit beskyldes for at være i godt humør, skrevet lidt om vores rod i hjørnerne, tænkt over, hvad jeg mener om at vise sine poder frem på de socialer medier, og meget, meget mere.

De første otte måneder af min tid som blogger, bloggede jeg kun til lyst. Jeg tjente ingen som helst penge på det, og det gør jeg så nu. (Ja, jeg har sågar sagt mit gode job på ELLE helt op). Lysten er fuldstændig og komplet uændret – jeg fucking elsker det! At skrive om min hverdag gør, at jeg reflekterer over det, jeg bruger min tid på, mødes af spørgsmål fra jer læsere, som får mig til at se mig selv i spejlet eller tænke over noget, jeg har sagt eller skrevet, og det har igennem hele mit liv som mor givet mig et sted, hvor jeg gjorde noget kun for min egen skyld. Og det har været uvurderligt. Som jeg har skrevet før herinde, kan jeg ikke afvise, at en afgørende grund til, at jeg stadig føler mig så meget som mig, efter at jeg er blevet krapylejer, er fordi, jeg blogger. Jon læser alle blogindlæg og siger næsten hver dag, at han er stolt af mig og bloggen, og det er lige så awesome.

Om fem uger er er min barsel slut. Så har jeg været “hjemmegående” i sammenlagt 14 måneder, og de seneste par uger har jeg skulle forlige mig med følelsen af dårlig samvittighed, som sniger sig ind, når jeg erkender, at jeg GLÆDER mig til at skulle væk fra ungerne og Jon nogle timer hver dag for at arbejde. Jeg elsker dem alle sammen højere end Kinder-æg, men jeg savner at fordybe mig i noget andet også.
Og mit job er hjemmelavet af det samme stof, som drømme er! Jeg skal sidde på verdens smukkeste kontorplads under en gigantisk lysekrone omringet af seje og søde, selvstændige damer, og herfra skal jeg blogge, skrive på en bog, der gerne skulle udkomme til efteråret og forhåbentlig også lave lidt freelance webarbejde.
Jeg. Er. Lykkelig!

At starte bloggen er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Den har gjort mig bedre til at skrive, kommentarerne fra jer læsere har gjort mig glad, stolt, klogere, fået mig til at grine, fået mig til at slappe af, når jeg var nervøs for et eller andet krapyl-relateret og meget, meget andet.
Jeg elsker at snakke med mennesker, jeg elsker internettet og de sociale medier, og jeg elsker at skrive, og her på bloggen er det som om, det hele er bagt sammen til én stor, kæmpe lagkage med chokoladeskildpadder og flødeboller på toppen! Og daim-is indeni…

Lov mig, at hvis I nogensinde spotter mig ude i verden (Magasins kælder er et godt sted at se sig over skulderen), så please sig hej! Så får I et kram, det gør mig så glad.

TUSIND TAK af hele mit hjerte, fordi I læser med her på bloggen. Tak fordi, I kommenterer (De, der gør. Det er satme også okay at lade være), giver feedback og i det hele taget fylder så smukt i min hverdag. Jeg gør mit bedste for at besvare alle henvendelser, og jeg lover, at jeg når dem ALLE fra d. 1. marts! Ama’r halshug!

TILLYKKE MED MIN FØDSELSDAG! 😀