Facebook-20150103-022846Og så gik dagen i går! D. 2. januar 2015. 🙂
Jeg nåede både at støvsuge, vaske gulv, blive sur på Annette Heick, fortryde min tone (men ikke min pointe), have besøg af 14 mennesker og 4 børn og at spille HINT med de 7 af dem efter en omgang yderst veltillavet kødboller i spicy tomatsovs med spagetti (tilberedt af min husbond).
Alt i alt var i går en rigtigt god dag! Vi lagde hårdt ud med nytårsforsættet om, at vi skal se vores venner mere i dette år, så vi havde inviteret Jons seks bedste venner og deres vedhæng til “nytårskur” i privaten. Den stod på hygge dagen lang, dem med børn gik ved 18-tiden, og så spillede vi andre altså brætspil efter aftensmaden.
Jeg ELSKER at have giftet mig med en mand, der aldrig er holdt op med at spille brætspil, for jeg havde helt glemt, hvor skidehyggeligt, det er, indtil jeg mødte ham. Det gør det muligt at hænge ud og grine en masse sammen, uden at man behøver være sådan rigtigt , og man undgår for det meste også politiske eller etiske diskussioner.

… Hvilket fører mig til den anden del af min dag. 😉
Mit Annette Heick skæld-ud-indlæg var meget anderledes end nogle af de andre indlæg, jeg de forgangne 11 måneder har postet her på domænet, og jeg vil ikke sige, jeg har fortrudt det. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er vildt pjattet med den form for opmærksomhed, det medførte. Jeg havde i går over dobbelt så megen trafik her på bloggen, som jeg normalt har. Indlægget var et, der var svært ikke at være enten enig eller uenig i, og som mennesker kan vi vel godt lide at værdilade os selv og folk omkring os på den måde engang imellem.
Men jeg trives godt med, at min blog bare at er en plet på nettet, hvor der er hyggeligt at være. Jeg elskede, at mange af jer, der læste indlægget, tog stilling og deltog i debatten – om end I var enige eller ej. Og jeg vil selvfølgelig ikke afvise, at jeg en anden gang kommer til at komme med et lignende følelsesudbrud. Men det kommer ikke til at høre hverdagen til. Desværre eller heldigvis – alt efter, hvad man synes. 🙂

I dag har jeg trænet hos Arndal for tredje gang alene, siden vi kom hjem fra juleferien på Als, og jeg glæder mig til, at Flotte Lotte kommer og spotter mig igen fra på mandag. Når jeg står dér helt mutters i et træningscenter, der er tømt for folk, kan jeg godt have noget svært ved at gejle mig op og får egentlig mere lyst til at gå hjem til krapylerne og min stanglækre steg af en ægtefælde og lave noget hyggeligt med dem.
Jeg har efterhånden tabt mig nogle kilo, og jeg kan sagtens se, at min krop ser mere tonet og stærk ud, end den gjorde, før jeg startede med at træne. Jeg kan rigtigt godt lide, at mine arme bliver pænere, og jeg synes også, min mås er ved at komme op i et acceptabelt niveau. Jeg håber, at en rytme med en nogenlunde regelmæssig træning efter dette bootcamp-forløb kan vedblive med at være en del af min ugentlige rutine.
Men jeg kan allerede nu mærke, at jeg ikke gør det for udseendets skyld. Jeg var vitterligt så ganske tilfreds med, hvordan jeg så ud før, at jeg ikke synes, svederiet er en lidt fladere mave eller en lidt højere mås værd. Jeg er 33 år og har født to børn, og det er jeg egentlig ikke flov over. Jeg har ikke behov for at ligne én, der er yngre end det, jeg rent faktisk er, og man må gerne kunne se på min krop, at jeg har levet. I øvrigt har jeg fået bredere hofter af at have født, hvilket jeg synes giver min krop en meget flottere figur, end den havde før og gør, at den sagtens kan bære et par ekstra kilo. Den ser i min øjne mere harmonisk og kvindelig ud, måske fordi Hugo under bageriet også fik sparket mine ribben ud af, så det hele passer sammen og fremhæver også taljen samtidig. 🙂
MEN! Jeg har slet ikke ondt i ryggen mere, hvilket jeg har døjet med i så langt tid, at jeg ikke kan huske en tid, hvor jeg ikke havde ondt. Oven i det jeg har mere energi og flere kræfter til at bære ungerne rundt med, og dét kan i min bog oversættes direkte til livskvalitet! Og dét vil jeg sgu gerne bruge en time på to eller tre gange om ugen frem ad banen. Jeg føler mig sej og uovervindelig, når jeg kan mærke, at jeg har kræfter til ting, jeg ikke har kunne magte før, og det får mig også til at føle mig som en løvemor, der ville kunne bide hovedet af enhver, hvis det skulle blive nødvendigt, for at passe på mine unger. 🙂

Lige nu sover krapylerne, og Jon gasser rundt på Gasværket, så jeg vil smide mig i sofaen og glo noget Netflix. Tusind tak fordi, I læser med her på bloggen! Jeg håber sådan, at I bliver ved, selvom jeg ikke haler kaniner op af hatten hver dag, og HVIS man skulle have lyst til at stemme på mig til Modeblogprisen 2015, hvor jeg er indstillet til Læserprisen, så ville jeg blive overmåde glad!
TWINPEAKS.DK er jo ikke en decideret modeblog, men der findes jo ikke hverdagsblog-pris, så jeg er meget glad for at være nomineret her. 🙂
Hvis man vil stemme, skal man bare scrolle heeeeelt ned i bunden, min blog er den allernederste på listen!

Med ønsket om en skøn lørdag! Uanset om den byder på sofahygge eller party-uartig, så ønsker jeg fuld succes med projektet! 😉