Facebook-20150131-095244Til venstre ses undertegnede for præcis et år siden, da jeg medbragte krapylerne under kjolen til Robert-festen. Til højre ses den kjole, jeg skal have på i morgen til selvsamme party. Desværre må krapylerne blive hjemme. Men pailetterne går da igen!

I morgen uddeles Robert Prisen på Tivoli Hotel, og Jon skal med, da han har spillet en enormt irriterende coach-type i TV-serien ‘Sjit Happens’, der er nomineret. Og fordi der er fri bar, og han elsker fri bar. Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg skulle med i år.
Jeg var med sidste år! Det var præcis tre dage efter, at jeg havde startet TWINPEAKS, og det var faktisk PRÆCIS tre uger før, jeg poppede Prop og Berta.

Jeg var så stor! Jeg havde så meget vand i kroppen, at mine hager havde fået hager, og at mine fødder, som normalt lystrer en størrelse 37, var nødt til at blive puttet ned i en str. 39, som jeg nød-købte selvsamme eftermiddag. Som efter en halv time var tre numre for små.
Men jeg var iklædt den smukkeste kjole, som jeg havde lånt af Benedichte Utzon, og jeg følte mig glamourøs for første (og sidste) gang i månedsvis! Det var en fin, fin aften (se billeder af mine kæmpefødder her), jeg kunne bruge min mave som henstilningsbord til diverse remedier, og inden festen blev alt for heftig, tøffede jeg hjem i seng i mine flade ekstra-sko. Og spiste Toblerone under dynen.

Det var som sagt ikke meningen, at jeg skulle med i år. Billetterne koster nemlig 1.000 kr., og jeg tænkte, at vi hellere måtte spare de penge, da vi jo drager på ferie på tirsdag, og desuden er buffetten til disse Robert-arrangementer altid en skuffelse.
Men Jons manager havde misforstået vores bestilling, så hun købte to billetter i Jons navn. Vi prøvede først at få den ene afsat, men så var det jo, at jeg kom til at forvilde mig ind i Elise Gug ….

Jeg havde fået lov at låne en Elise Gug-kjole til Modeblogprisen i går, og det var en svær beslutning, men jeg endte med at synes, at kjolerne var for smukke. De var simpelthen for elegante til et event en fredag aften efter modeugen, hvor alle fra modebranchen for længst er hoppet i deres tennissko og behagelige bukser (man tror, det er lyv, men fredag er man så smadret, at det altså er sådan, det ender for de fleste), så selvom jeg forelskede mig for vildt i en kobber-pailletkjole, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte gå efter et look, der var lidt mere street-læx og lidt mindre galla.

… Men da Jon så brændte inde med den ekstra Robert-billet, dukkede kjolen atter op på min nethinde. Jeg tænkte, at billetten jo ikke sådan kunne smides ud, så jeg strøg ned til Elise Gug og hentede kjolen. Samme eftermiddag ringede Jons manager glad og fortalte, at hun havde fundet én, der gerne ville købe vores overskudsbillet. Men fuck that shit, for nu havde jeg altså købt ind på idéen! Jeg har nyt undertøj fra Triumph, og jeg har pailetter og stiletter, og så må jeg sgu ramme McDonald’s på vej hjem, hvis menuen atter er træls! Alternativt tager jeg min ekstra-store clutch med, som kan rumme et pizza-slice fra 7-Eleven. 😉
Desuden er jeg slet, slet ikke færdig med at fejre min modeblogpris, så jeg har valgt at anse denne weekend for værende en fejringens weekend! (Jeg har spurgt Jon, om jeg må tage min statuette med, men jeg synes, at forstå på hans hånlatter, at det var en dårlig idé …)

Herunder ses de kjoler, jeg prøvede hos Elise Gug. Sheisse, den dame kan sit kram! Og så er hun faktisk gift med Jons fars fætters fætter, så vi er jo praktisk talt i familie. Agtigt. 😉

Jeg følte mig som en overskudsagtig business-woman (med mavekig, nuvel) i det her sæt!
Jeg følte mig som en overskudsagtig business-woman (med mavekig, nuvel) i det her sæt!
Verdens fineste todelte prinsesse-drøm! <3
Verdens fineste todelte prinsesse-drøm! <3

Facebook-20150131-095203

Det er altså denne sag, jeg hopper i til Robert-party i morgen!
Det er altså denne sag, jeg hopper i til Robert-party i morgen!