IMG_2940.PNGÅh, jeg bliver lidt mat i koderne, når jeg læser Annette Heicks klumme i BT i slutningen af det forgangne år, som bærer overskriften ‘Jeg får lyst til at slå på glasset og råbe neger’.
Den handler om, at hun mener, vores tid er ramt af en folkesygdom ved navn ‘Politisk Korrekthed’, og hun himler med øjnene over, at nogle forældre i et stormagasin i juledagene har ringet til en avis og klaget over, at Jan Linnebjerg, som spiller nissen Pyrus, har sagt til en masse børn, at hvis de ikke kan spise al maden til jul, kan de bare stikke to fingre i halsen.
Det, mener Heick, er i orden at sige. Det formastelige er derimod, at nogen kan blive stødt over det og kalde det at opfordre til spiseforstyrrelser. Hun mener, at vores ytringsfrihed presses og krænkes af al denne politiske korrekthed. Jeg mener, hun er en spade.

Hvorfor er der nogle gange den der dumme tendens til at stå på sin ret? Bare fordi, det er lovligt at sige noget, der gør andre sure eller kede af det, så er der nogle, der føler trang til at gøre det. Fordi de må! Og ikke vil trynes. Derfor tryner de andre.
Og i øvrigt synes jeg også, det er helt forkert, at et forbillede for en masse børn giver tips til, hvordan man sender de brune kartofler retur juleaften.

Annette Heick modtog angiveligt over 1.000 vrede mails efter sin klumme (det kan altså ikke komme bag på hende), og i sit genmæle er hun citeret for at sige, at hun jo altså IKKE går rundt og siger ‘neger’. Hun har bare lyst til det. Ligesom hun i et fisefornemt selskab får lyst til at slå en prut.
Se, dét forstår jeg heller ikke.
Hvis Annette finder sig selv til en fest, hvor hun føler sig malplaceret, kan hun så ikke bare tage bussen hjem? Hvis de øvrige gæster nyder fisefornemheden, hvorfor skal hun så ødelægge det? Eller hvorfor har hun lyst?
Jeg synes sgu, det er ærgerligt, at hun ikke enten blot kan nyde at prøve noget andet, eller også vælge det fra og tage på McDonalds i stedet for. Det dér behov for uopfordret provokation, kan jeg ikke forstå. Eller lide.
Jeg synes, der skal være plads til, at vi kan feste på hver vores måde, så længe det ikke er til gene eller skade for andre. Og hvis nogen bliver kede af at blive kaldt ‘neger’ eller andre ord, der i øvrigt nemt findes en erstatning for (og det behøves i virkeligheden ikke. Jeg er stensikker på, at denne ‘neger’ har et navn!), så skal man lukke røven.
Nej, jeg lider ikke af hensynsbetændelse, men jeg synes, vi lever i en tid, hvor det er vigtigt, at vi rummer hinandens forskelligheder og opfører os ordentligt overfor hinanden. Brug al den dumme energi, du får af at blive provokeret af andres balkjoler, på at bygge et stakit til haven eller trimme din ligusterhæk, Annette, og hold dine tarmgasser bag din egen lukkede dør, så du ikke ødelægger det for andre, som ikke har gjort noget, der kan fortjene en overhaling eller fornærmelse.

Skål for et 2015 fuld af plads, højt til loftet, highfives og smil til fremmede henover køledisken. Kald mig romantiker – but I’m not the only one. I know that! 🙂