Facebook-20141217-100656I dag er der en uge til jul, og jeg kan næsten ikke komme igennem dagene af bare forventning om juleaften! Selvom krapylerne er nogle små, intetanende bløddyr, når det kommer til julen og dens budskab, kan jeg slet ikke vente med at sætte dem i hver deres højstol hjemme hos min far på Als og se, om de kan lide risalamande. Og se dem flå papiret af en gave, selvom de synes, papiret er mere interessant end indholdet. Og måske æde al skam og putte dem i de juledragter, jeg købte i Føtex midt i november.

Hugo og Berta har endelig stukket hovederne ud efter det, jeg godt tør kalde deres mest hardcore tigerspring til dato. De har været nogle straigh up strigler den sidste halvanden måneds tid. Stadig enormt cute – men meget sure.
Jon har heldigvis været sublim til at henvise til ‘Vidunderlige Uger’s formidable app, som forkynte, at deres mishag mod verden ville aftage i tirsdags. Og ganske rigtigt! Som ved et trylleslag gik mine yndige ynglinge fra at være hvæsende væsner, som jeg en overgang var i tvivl om jeg overhovedet delte livsfilosofi med, til at være de mest klarøjede, grinende, kravlende, tittebøh’ende små mirakler, jeg i mit livs skabte dage har oplevet!
Indtil nu har mine unger kun praktiseret det, de kyndige kalder at ‘parallel-lege’. De leger ved siden af hinanden, men de leger ikke med hinanden.
Men nu er der sket noget stort. Hugo har endelig opdaget Berta, og han kravler rundt (stadig på maven som en alligator) og gør alt i sin magt for at charmere hende. Han griner af alt, hun gør, vil dele legetøj med hende og bare gerne være i hendes nærhed. Men Berta er benhård. Hun vil stadig absolut og på ingen måde anerkende hans tilstedeværelse. Hver gang, han kravler hen til hende og griner hende lige op i face, vender hun kinden til som en anden primadonna.
Men det er lige om hjørnet. Jeg forventer et julemirakel, og jeg glæder mig endnu mere end til juleanden til at høre lyden af, at de to griner til hinanden. Det bliver vildt!

I øvrigt har jeg tænkt på noget, efter at jeg er begyndt at træne. Jeg har en tommmelfingerregel om, at hvis man skal være nøgen og svedig sammen med et andet menneske, så bør man lige hilse først … 😉
Derfor siger jeg altid ‘hej’, når jeg kommer ind i omklædningsrummet på Arndal Spa, som i øvrigt ikke er blandt de allerstørste. De fleste hilser tilbage, og så får vi os en sludder om dette og hint, mens vi klæder os enten af eller på og går enten i bad eller op i træningslokalet. Det er hyggeligt, og jeg har sågar i forbifarten scoret mig en kompliment for min bette barm fra en frodig kvinde i 50’erne, som var imponeret over, at mine små dippedutter i fire en halv måned agerede eneste levnesmiddel-container for hele to mennesker. Det reddede min dag, og den venlige bemærkning havde jeg ikke fået, hvis jeg ikke havde sagt ‘hej’.
Men der ér altså også nogle kvinder, som ikke hilser tilbage. De stikker mig et spagt smil og kigger ned i gulvet, hvorefter de trækker bukserne af og åbenbarer al deres helligdom. Og så går vi rundt dér og opfører os som om, vi hver især var alene i lokalet, selvom vi er splitter-nøgne og tøffer rundt på bare tæer bare centimeter fra hinanden. Det er altså weird, synes jeg!
Derfor vil jeg gerne opfordre kvinderne derude i det ganske, danske land til at se op i omklædningsrummene! Så kan det også være, vi kan komme den dér fordom til livs om, at vi alle sammen ser ens ud. 🙂

Med ønsket om en dejlig onsdag aften, en fin torsdag og en masse brunkager og kærlighed! <3

Og en bonus!
Fra i dag til d. 23. december giver Me & The Mewww.meandmet.dkt (fucking) 40 % rabat på ALT, hvis man bruger rabatkoden twinpeaks40! Ja, det er nemlig dem, der bringer ud indenfor en time i Storkøbenhavn, og de er sgu mere punktlige end Just Eat. 😉
Jeg har selv lige erhvervet mig disse bukserhttp://www.meandmet.dk/gestuz-shona-leather-bukser, og dem er jeg mega-glad for!

Den sidste del af indlægget er sponsoreret af Me & The Met.