Facebook-20141215-100524Hvad med at give jordnøddepuré i julegave? Eller et runde poliovacciner?
Måske ikke liiige noget for svigermor eller lillesøster, men der er en masse børn i verdens udsatte lande, som kan få herre-meget ud af sådan en omgang. Her bruges jordnøddepuré nemlig som hurtig og billig behandling til underernærede børn.
Så godt som hver gang, jeg blander modermælkserstatning til min egne børn, kommer jeg til at sende en tanke til de mødre, der ikke har mulighed for at give deres sultne børn noget at spise. Måske fordi det er så nemt for mig, og jeg ved, det er så svært for mange andre.
Nu har vi altid affodret vores unger efter et ret stramt skema, så det er uhyre sjældent sket, at de har nået at græde af sult, før frokosten allerede var serveret, men når det er sket, at sulten er kommet før flasken eller gaflen, og de er stukket i hvert deres ulykkelige hyl, føler jeg mig bare som den dårligste mor EVER! Og så tænker jeg på dem, der bare må trøste og ikke kan mætte. Det må gøre så ondt.

Derfor er tanken om at give en verdensgave så fin, synes jeg!
Unicefs hjemmeside kan man købe et gavebevis, som man kan pakke ind og lægge under juletræet, og så kan modtageren ved, hvad han eller hun har givet som gave. Man skal bare beslutte sig for, om man har lyst til at sende vaccine, mad, myggenet, skolebøger eller noget helt femte ned til nogen, der VIRKELIG godt kan bruge det!

Se de fine verdensgaver her. Der er mange at vælge imellem og noget til enhver pengepung.

GLÆDELIG JUL! 🙂

Dette indlæg er lavet i samarbejde med Unicef.