2014-12-08 12 ugers program

Så var der måske nogen, der sad derude sådan en mandag aften, sippede lidt til en kop dejlig, lun te og kom til at tænke på “Gad vide, hvordan hende fra Twinpeaks.dk ser ud i undertøj?”
Til alle jer: Her er svaret. Til resten af jer: Sorry. 😉

Som fortalt i indlægget hér er jeg jo hoppet med på fitness-bølgen! Fandme jo! Med hud og hår og museben – om end som turist. I anledning af, at Lotte Arndal lige som snart udgiver en ny bog om, hvordan man kan komme til at få en krop, der er 10 år yngre på 12 uger, fik jeg tilbuddet, fordi jeg har en blog og ikke er i form. Overhovedet.
Nu er jeg rigtigt nok lidt af en slapsvans. Og jeg er glad for chokolade. Fra Fazer og Kinder. Og jeg løber kun, hvis der er udsalg, brand eller nogen efter mig. Og det har jeg det fint med.
Men jeg er saftsuseme ikke så dum, at jeg siger nej til 12 uger i helvede med Flotte-Lotte! Hun har banket folk som Anders Lund Madsen i form!
Jeg har altid gerne ville være sådan én, der gad træne, men det gider jeg bare ikke. Jeg er altid medlem af et fitness-center, men jeg kommer der aldrig. Jeg spiser relativt fornuftigt til måltiderne, og så snack’er jeg som en i helvede – og det er som oftest ‘lade.

Men jeg har ondt i ryggen. Graviditeten tog hårdt på mit kadaver, og krapylerne bliver (heldigvis) hele tiden større, og jeg vil gerne være stærk og sej og kunne lege med dem på gulvet uden at skulle have en hånd for at komme op.
Derfor er jeg gået ultra-all in på Lottes plan, og vi er kun lige begyndt. Jeg mødte op i Arndal Fitness i torsdags på rystende knæ, men jeg var gudskelov næsten alene i centret. Lotte satte mig straks til at løbe mega-hurtigt på et løbebånd i to minutter, og den klarede jeg til min store tilfredshed uden at falde. Bagefter lavede vi en masse øvelser for at styrke min ryg. Lotte vil nemlig ikke røre ved andet, før min ryg er stærk, så jeg ikke skader noget, og det giver jo egentlig ret god mening selv for en lægkvinde.
Jeg kom igennem min første time mere tomatrød i bærret end nogensinde før, og det var faktisk enormt hyggeligt at træne med Lotte. Det der med, at man har én med sig hele tiden, som roser og forklarer, gør, at det slet ikke er lige så kedeligt, som jeg havde frygtet. Desuden viser det sig selvfølgelig (lille by), at Lotte og jeg har en masse fælles bekendte, som vi kunne bagtale imellem knæbøjningerne. 😉

Efter træningen gled jeg ned i et boblebad, der var så stort, at jeg kunne nå at tage et svømmetag fra den ene ende til den anden, og derefter tog jeg et helt bad INKLUSIVE HÅRVASK uden, at der lå nogen på gulvet og ventede utålmodigt på, at jeg skulle blive færdig. Wild times!
Jeg skal træne igen i morgen, tirsdag, og derefter hedder det tre gange om ugen – undtagen imellem jul og nytår. Jeg skal lige vænne mig til sådan at skulle forlade krapylerne, men de er jo heldigvis i overmåde godt selskab med deres hunk af en far.

Facebook-20141208-102249Og nu til noget speget: Jeg skal sende billeder af alt, hvad jeg spiser, til Lotte. ALT.
Det har taget mig nogle dage sådan at være helt ærlig, og jeg må indrømme, at jeg stadig skylder hende et billede af den portion Stracciatella-is, jeg satte til livs (igen) i går …
Men indtil videre har jeg kun fået ros, og da jeg bebrejdende og bedrøvet sendte hende et billede af det glas Nutella, jeg har fået tilsendt med MIT EGET NAVN PÅ, skrev hun, at dét måtte jeg da gerne spise. Hun fortalte sågar som bonusinfo, at hun selv spiser Nutella!
I går spiste jeg boller og lagkage til en 13 års fødselsdag, og selv dét var helt i orden, så alt andet lige er den her måde at spise på en del mere fuld af livskvalitet end det, jeg havde gang i med LCHF, så jeg står ret!

Billederne øverst blev taget i min lejlighed i fredags af en fotograf, der hedder Rasmus. Meget underlig fornemmelse at få taget billeder i sit undertøj af en fremmed mand, når man ikke er beruset (I’m kidding). 😉 Men som en lille side-bemærkning kan jeg fortælle, at det altså er min svigermor, der holder lyset.
Folkene bag vores aftale vil gerne have, at jeg får taget billeder før og efter “boot camp’en”, og det har jeg det ganske fint med. På den måde kan jeg nemlig komme ind og ligge hér sammen med alle de andre, der er blevet fixet hos Lotte.
Nu er det jo altså ikke fordi, jeg er for tyk. Jeg synes sgu, jeg ser meget godt ud, hvis jeg må have lov at være så fri. Måsen er blevet lidt flad efter de 30, og der er lidt mormor-muskel på overarmen, og sådan ser de fleste af os jo altså ud. Nu må vi se, hvordan det forholder sig om 12 uger. Men det vigtigste for mig er vitterligt, at jeg forhåbentlig kan slippe for at have ondt i ryggen.

Jeg har en tanke om at lave et indlæg omkring min kvalitetstid med Flotte-Lotte en gang om ugen. Så skal jeg nok gøre det tydeligt i overskriften, sådan at de, der ikke kunne være mere ligeglade, ikke skal anstrenge sig for at undgå det. 🙂

Høje knæløft, Nutella-madder og en enkelt squad herfra. <3