MM med makeuo for once - og Berta på vej i byen. ;-)
MM med makeup for første gang denne uge (frem med kameraet!) – og Berta på vej i byen. 😉

Man ved, det er lørdag, og man er hjemmegående, når lejligheden ligner noget, Bodil har gjort, ungerne sover, og man har smidt sig i sofaen med sin Surface for at se et afsnit af ‘Bones’ og glæde sig til den stick, der ligger i køleskabet, som man har lovet sig selv at gemme til kl. 20!
Jeg fik lov at sove med ørepropper i nat, så Jon har været tidligt oppe, hvor imod yours truly har sovet otte-en-halv time i streg! Kom an, verden, jeg kan sgu det hele lige nu! 😀

I dag har ungerne og jeg været til arrangement hos bObles (de dér, der laver ergodynamiske tumleting, som også kan bruges som stole og sådan noget), og da jeg sad dér på med begge unger på skødet, gik det op for mig, at det var første gang, jeg havde dem sådan rigtigt med ud blandt andre børn. De var klart de yngste, alt det andet afkom kunne løbe, skrige (højt) og spise donuts. Berta var ganske små-skræmt og tilbragte tre kvarter trykket ind til mit bryst med armene om min hals (Sorry, men det var altså lidt hyggeligt). Hugo, derimod! Han drønede derud ad i topfart med verdens største smil i hele face, og han var tæt på at skræmme livet af en knægt på to år, der synes, det var pænt scary, at Hugs drønede efter ham (kravlende som en krokodille på knæ og fødder) og udstødte entusiastiske lyde.
At blive mor til krapylerne har én gang for alle sat en stor, fed streg under det faktum, at mennesker fødes helt forskellige, and I love it!

I går sad jeg og læste kommentarer igennem her på bloggen (mens jeg så Vild Med Dans, forstås), og jeg blev lidt trist over at se, at der var startet en tråd i dette indlæg, hvor nogle læsere skrev og gav hinanden ret i, at de var kede af, at der er kommet for mange sponsorerede indlæg her på bloggen. Mest ked af det blev jeg, fordi jeg er lidt enig. Jeg har absolut ikke fortrudt, at jeg har solgt ud og er gået poppen (aka er begyndt at tjene skejser på denne sygt hyggelige hobby). Jeg synes, det er det vildeste pis, at det kan lade sig gøre! Og faktisk har jeg ret meget optur over at få en opgave til et sponsoreret indlæg og så tænke mig frem til, hvordan jeg løser den bedst muligt. Det minder mig om mit job på ELLE på den fede måde.
Eksempelvis har jeg sagt ja til at lave to sponsorerede indlæg for webshoppen Boozt.dk, hvor jeg selv må bestemme, hvad jeg skriver om, og da jeg så, at de andre bloggere, som var med i kampagnen, skrev om tøj og festkjoler, lavede jeg en ‘Luksus vs. budget‘ med smykker, som blev læst helt åndssvagt mange gange. Så føles det jo også som om, det er noget, I kan bruge til noget!
Men jeg er enig i, at der er lidt for mange indlæg med kommercielt indhold lige for tiden. Måske mest i denne uge. Det skyldes, at jeg i starten blev lidt fartblind og sagde ja til lidt for mange kampagner. Ingen af indlæggene skulle nemlig falde lige med det samme, og pludselig hobede de sig op og skulle alle på nettet indenfor ret få dage, og det giver selvfølgelig en kedelig rytme her på bloggen. Især når jeg oven i det har valgt at bringe nogle konkurrencer, også.
Der er enkelte indlæg, jeg har fortrudt at have sagt ja til, og der er nogle, jeg er ked af, at jeg har afvist. Eksempelvis det med skofirmaet Deichmanns stylechallange. Da jeg så, hvor fint det ser ud hos eksempelvis Vilde Kaniner, blev jeg helt træt af, at jeg ikke var med til det! 🙂
Men sådan er det, jeg skal lige lære det hele – og oven i det er jeg altså stadig en hjemmegående husmor, som kun bruger en time om dagen på at blogge, når krapylerne er sendt til Sovstrup! Det gør nok, at jeg engang imellem kommer til at træffe nogle valg lidt for hurtigt, fordi jeg svarer en mail med den ene hånd, mens jeg blender kylling eller lægger tøj sammen med den anden.

Jeg elsker at blogge og ville fortsat gøre det, hvis det kun var min svigermor og Jon, der læste med. Men jeg kan selvfølgelig endnu bedre lide det, fordi I er så mange, der gider kommentere, komme med input til alt muligt hyggeligt OG med jeres tilstedeværelse hér gør det muligt for mig måske at gøre bloggen til mere end en hobby, når jeg til marts sender Prop og Berta i vuggestue og skal ud og hjælpe Jon med at tjene til føden. Derfor er jeres meninger meget vigtige for mig – så bliv endelig ved med at fortælle, når I synes, noget stinker. Ingen er nogensinde blevet klogere af kun at få ros. Eller jo, måske, men satme ikke særligt nuanceret. 😉
Når det er sagt (eller rettere: skrevet), må jeg også sige, at jeg først og fremmest finder det vigtigt, at jeg lytter til mig selv, sådan at bloggen hér bliver ved at være autentisk. Det er det, jeg synes, der er sjovt ved det hele. Derfor skal jeg minde mig selv om ikke være alt for påvirket af hverken annoncører eller kommentarer. På den måde håber jeg at kunne holde pickuppen i rillen og tungen lige i munden uden at gå til i henholdsvis iver efter spons og ønsket om, at I kan lide mig. 😉

Nu vil jeg hellige mig fjerneren! Jeg kunne selvfølgelig ikke vente med den stick, som nu er totalt spist op, og her vil jeg lige indskyde, at Simply Chocolate kører med en ny form for sæsonbetonet drys: Brændte mandler! Jeg fristes simpelthen til at bruge et ‘OMFG’, for det smager virkelig fråseren, som min svigerinde ville sige.

God weekend! Og jer, der skal i byen: Gør som Berta på billedet herover: Fuld basarm! 😛