IMG_1577.JPG
Hvordan ser fru Lei Lange ud efter en lur på fem timer? Her har I svaret! 😀

Min mand har spillet hele to forestillinger på Gasværket i går, så aftalen er, at jeg i weekenden er den, der står op med ungerne, og da klokken blev 5.39, synes Hugo, at det måtte være dag!
Måske var han oppe at køre over, at han og søsteren i dag runder ni måneder, jeg skal ikke kunne sige det… 😉
Jon vågnede henad halv ni, og så snart han stak sit smukke, morgenkrøllede hoved ind i stuen, sprang jeg på hovedet i seng for lige at nappe en time på den anden side inden dagens familieudflugt til IKEA.
Jeg vågnede igen kl. 13.30 helt rundforvirret! Jeg er typen, der normalt sover ad helvede til, men ikke desto mindre havde jeg sovet igennem ungernes formiddagslur efterfulgt af højrøstet frokost, et besøg fra min søster, som inkluderede ringning på dørklokke og masser af larmende leg med LEGO DUPLO!
Jeg er så veludhvilet, at jeg næsten ikke kan kende mig selv! Jeg kan sågar høre stemmerne i mit hoved igen! (Hehe…)

Jeg er blevet nomineret til #mamaliv på Instagram af smukke Julie Wettergren. Jeg er normalt ikke rigtigt til den slags med på forhånd bestemt indhold derinde, men nu har jeg besluttet at prøve. Det går ud på, at jeg fem dage i træk skal poste et hverdagsbillede fra min dag med krapylerne og hver dag nominere en ny mor til at gøre det samme.
Overskudsagtige Wettergren gav mig så stafetten på et billede, hvor hun er ved at lave den syyyyygeste gingerbread-karrusel med sine unger (Se det på @juliewettergren) men jeg håber denundenlyneme, at mindre kan gøre det. Herhjemme er det faren, der står for det kunstneriske input. Jeg er mere den type mor, der introducerer dem for Rasmus Seebach-musik og sæbebobler. 😉
Men man kan følge med på min profil (@mmleilange), hvis man orker.

Med ønsket om en slap søndag med julehygge, Netflix og nutellamadder til alle og enhver! <3

PS: Tusind tak for de nice kommentarer om gårsdagens video-interview!