IMG_0806.JPGDet eneste ærgerlige ved at få sine børn i en relativt voksen alder er, når man under et frikvarter, mens der soves lur, tænder for fjerneren og lander på Beverly Hills.
Her blev jeg i går mødt af den sædvanligt surmulende Ray Pruitt, som jeg i øvrigt havde det tykkeste teenage-crush på i 90’erne. Jeg tog engang et billede af fjerneren med mit kamera, da han var på skærmen, men blitzen ødelagde det meste.
Anyway, i gårsdagens afsnit var der tale om Rays kommende fødselsdag. Han frabad sig enhver form for opmærksomhed i den anledning, da han ikke mente at have noget at fejre. Som han sagde, så havde han ikke noget behov for at blive mindet om sin alder, da hans bedste år nu lå bag ham.
Den unge mand med karseklipningen så altså frem imod sin femogtyveårs fødselsdag.
Tak for dén, stump! 😉