Facebook-20141122-024216I dag var så dagen, hvor jeg skulle spise brunch med Kopiernes mor på det kendte Atelier Septembre i Gothersgade. Jeg havde iklædt mig mine nye læderbukser fra Six Ames i dagens anledning og nåede at ankomme et par minutter før Nina.

Jeg fik ærligt talt helt stress over straks at erfare, at begge de ansatte bag baren bar hver deres hovedbeklædning. Den unge fyr, der velsagtens var på alder med drengene i Joe & the Juice, som jeg passerede på vejen derned, netop som de var i færd med at slice appelsiner til de overraskende toner af DJ Alligators ‘Blow My Wistle, Bitch’, havde denne lørdag valgt en sort hat med hel-skygge. Den var ikke ulig dem, man ser på mændene med puddelkrøller langs ørene i det jødiske kvarter i Paris.
Hans kvindelige kollega var iført en hue, som var stylet meget a la Holger i ‘Find Holger’-bøgerne. Helt rullet op, så den sad øverst på issen som et kondom.
Desuden var der meget lidt plads på stedet, som var gennemkoldt, da rummet var småt og døren ud til verden konsekvent stod åbent. Alle de kaffe-sippende kunder var stadig iført overtøj, og jeg kunne ikke få øje på andre kulhydrater end croissanter, og jeg havde sådan lyst til en RIGTIG brunch!

Jeg synes absolut, at alle har lov at køre deres egen stil. Eller lade helt være, hvis det er dét, man foretrækker. Og hipsternes eksistensberettigelse er ingenlunde mindre end en lidt træt tvillingemors. Men lige netop denne lørdag kunne jeg ikke rigtigt overskue at være ung med de unge, så da Nina ankom, overtalte jeg hende til at tage med på café Zirup i stedet, hvor jeg véd, de har pandekager med honning og bacon.

Noget ganske andet er, at jeg er med i et par videoer på Charlotte Torpegaards youtube-profil. Hun har skrevet bogen Yummy Mummy, og nu har hun altså interviewet et nogle gravide eller nybagte ladies – og en af dem er så mig.
Jeg synes, videoen er blevet fin, men jeg er nødt til at sige, at jeg tror, de har lagt et filter ind over den. Så mælkeglat er min hud altså (desværre) ikke i virkeligheden.
Synes bare lige, det skulle siges. 😉