IMG_1191.JPG
Den ene sygdom afløser den anden her i hytten! Omgangssyge kan hurtigt komme til at gå på omgang, når man er fire i familien, åbenbart.
I to uger kørte vi en form for stoleleg med noget feber, snotnæse og hoste, hvor især Berta var lagt ned. Hugo viser sig atter som en mini-trooper! Selvom han var tæt på at have 40 i feber, var det ikke noget, der sådan kunne viske det tandløse smil af hans face.
I morges måtte vi så sande, at vi havde landet os en omgang kollektiv mavesyge, som har lagt indtil videre halvdelen af familien ned. Igen er Berta godt baldret, men heldigvis stadig i relativt højt humør det meste af tiden.

Selvom min smukke mand også er ramt, kunne han alligevel ikke undse sig for et bette (maskulint, natullervis) glædes-hvin, da det sidst på eftermiddagen bankede på døren. Udenfor stod nemlig en gut fra HifiKlubben. Efter at have plaget i alle de år, vi har haft fællesøkonomi, var jeg endelig hoppet med på vognen og havde skrevet under på, at Jon måtte gå bananas med diverse-kortet og købe det højtaler-system, han åbenbart har haft en våd drøm om, siden han var spæd. Jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor man kaster fem cifre efter elektronik (man kan få alvorligt mange nougat-mus for den slags cash!), men trods kvalmen, lignede han en 5-årig, der netop var trådt ind i Disneyland og havde fået at vide, at der var sodavand i alle vandhanerne + vingummibøffer med chokoladesovs til aftensmad, da han flåede kasserne op med en imponerende fart for en mand i hans alder.
Så i aften ser jeg altså Vild Med Dans i HD på væghængt TV i supersej stereolyd af nye, flotte træhøjttalere (jeg fik lov at være med i overbeslutningsprocessen omhandlende  designet), mens han synker mundvandet på Østre Gasværk. Lige nu er der danse-pause i fjerneren, og Anders Breinholt har besøg af den talentfulde skuespiller Søren Malling – med bare ankler! Så har man set dét med! 🙂
Jeg har netop sat en stick fra Simply Chocolate til livs. Den stick købte jeg altså klokken 16 i eftermiddags og formåede således at opbevare den her i hjemmet i op imod fire timer, før jeg satte den til livs. Det er seriøst aldrig sket før. Bifald modtages!

Resten af aftenen planlægger jeg at spendere på at skrive min tale færdig til velgørenhedskoncerten til fordel for Ønskefonden Danmark på søndag (læs om den her), hvor jeg er årets taler. Jeg er mega-nervøs! Jeg plejer altid at få Jon til at læse mine indlæg op for mig, når jeg skal høre, hvordan de lyder for jer, der læser, så jeg har ret meget stress over selv at skulle til fadet denne gang. Til vores bryllup var der ingen, der forstod min tale til Jon, fordi jeg i nervøsitet talte alt for hurtigt, så det må jeg lige få rådet bod på i løbet af weekenden.

Apropos weekend! God weekend til jer, der læser med! Barerne i Vestergade bugner af kunstigt sne i anledning af J-Dag. Ja, et par af dem har sågar investeret i at få ÆGTE sne kørt ind! Jeg er svært imponeret og kunne heller ikke dy mig for at lave en snebold, da jeg kom hjem efter en bette indkøbstur tidligere.
Hvor mange af jer er ude for at drikke julebajere? Og hey, vi er enige om, at man ikke må mobbe folk, der køber juleslik i Netto allerede i november, når man selv er frisk på nisseøl, vel? Skål for jer og drik en enkelt for mig! Jeg håber, weekenden bliver fuld af snacks, snask og snik-snak! 🙂

In other news: Se et tip til månedlige overraskelser i postkassen her, hvis det var noget!