Facebook-20141117-040937Jeg har, som overskriften knap så gelinde antyder, en indrømmelse.
Jeg har gjort noget, som jeg har holdt hemmeligt for jer, der følger med på bloggen. Egentlig foretager jeg mig ret mange ting i det daglige, som jeg ikke forkynder på dette domæne, men dénne sag er alligevel én af de, jeg føler, I bør kende til. Så nu kommer det …

Jeg har ikke drukket sodavand eller spist chokolade eller slik i tre uger og én dag!
(Og før der protesteres: Sticks fra Simply Chocolate i Magasins kælder tæller ikke, for deres chokolade er over 70 %, og jeg valgte KUN frugt!).
“Skal dette så til at være en fitness-blog nu?”, genlyder gisningerne i det, de kalder blogland, og nej, det skal det denundenlyneme ikke. 😉
Jeg har absolut ikke tænkt mig at blive hverken veganer eller speltmor, bare rolig. Mit midlertidige sukkerstop skyldes blot en blanding af stædighed og forfængelighed.

Jeg har altid spist mange usunde ting. Jeg har også spist sunde! Men da mit stofskifte altid har artet sig fordelagtigt, og jeg er vokset op tæt på grænsen til Tyskland, hvor Kupfermühle sælger mælkechokolade og farvede E-numre for mindre, end hvad det koster at sende et almindelig postkort igennem landet, har jeg spist, som det passer mig (og skyllet det ned med fuldfed cola), uden at det har sat sine tydelige spor. Udenpå, i hvert fald.

Men så blev jeg 30. Og gravid. Og under min graviditet var det lidt hårdt at gå på job, da min assistent sagde op, og der gik to-tre måneder, før jeg fik en ny (på deltid), så for at holde energiniveauet oppe, spiste jeg endnu mere slik. Og chokolade. Og cola.
Jeg synes sådan set ikke, jeg er for tyk. De ekstra 5-7 kilo, graviditeten har efterladt mig med, er pænt fordelt. Men jeg blev mest af alt træt af at jeg ikke længere følte, at jeg spiste slik, fordi jeg havde lyst til det – det var mere fordi, min krop krævede det. Og jeg gider ikke høre på, at nogen dikterer, hvordan jeg skal opføre mig – heller ikke min egen krop.
Dét kombineret med, at jeg begyndte at have problemer med at komme ned i de jeans, jeg købte, efter at jeg har sluppet krapylerne løs, gjorde, at jeg en søndag for tre uger siden forkyndte for Jon, at jeg ikke ville spise slik eller drikke cola, før jeg kom til Barcelona den følgende søndag. Dagen efter lavede jeg en ordentlig røvfuld dadelkugler med peppermyntesmag (og igen: Jeg ved godt, der er masser af frugtsukker i, men det har jeg det ganske fint med), og allerede om fredagen kunne jeg passe alt mit tøj igen! Det siger vist en del om, hvor meget snask, mor her har guffet, hvis sølle fem dage kan gøre så stor en forskel… Jeg ved ikke, hvor meget jeg har tabt, for vi har ingen vægt, og det passer mig glimrende.

Nu har det altså stået på i tre uger! Jeg har lavet dadelkugler (dobbeltportion) to gange om ugen og spist en stick hver weekend, og jeg savner faktisk ikke sukker. Det har jeg ikke gjort endnu. Så nu ser vi sgu, hvor længe, jeg kan holde den! Udfordring!
Det bliver i hvert fald ikke længere end til d. 1. december, for jeg har købt en Tom’s julekalender, og Jon har givet mig én af dem med små Bountys og Mars i… 😛