Mit bedste tip til overskud: Sahar fra Palma Salon & Spas bløde hænder.
Mit bedste tip til overskud: Sahar fra Palma Salon & Spas bløde hænder.

Hvis man ikke passer på, kan man godt gå hen og blive lidt mast, har jeg for nyligt oplevet.
Jeg er løbet ind i et luksusproblem af så store dimensioner, at jeg har det helt dårligt over at have det dårligt over det. Og samtidig føler jeg mig helt enormt tidstypisk.
Man kan næsten ikke åbne et dame-magasin uden at læse om, hvor meget, vi kvinder vil det hele hele tiden, og vi vil være bedst til det. Og det er så også mit problem.

Mit problem er, at jeg har for mange jern i ilden og for få timer i døgnet.
Jeg er som bekendt stadig hjemme med Hugo og Berta om dagen, og de er efterhånden (tak, Gud!) blevet nogle store krapyler, som er meget vågne og klar på ballade det meste af dagen, og jeg vil helst være den, de ser, 95 % af deres vågne timer. Oven i det har Jon arbejdet meget de seneste måneder, hvilket er fantastisk. Den slags skal man sgu være taknemmelig for, når man er gift med en skuespiller. Men det betyder selvsagt, at jeg har været mor-bjørnen herhjemme i hytten og har stået for det meste af det, der har med vores familie at gøre. Og vasketøj. Og mad. Og oprydning. You get the picture.
Ungerne bliver om aftenen lagt ved 19-tiden, og når de er puttet, plejer jeg så at rydde op og ordne de ting rundt omkring på matriklen, som jeg ikke har nået i købet af dagen, fordi mine kærlighedsklumper er kommet i “Fuck legetæpper, jeg vil sidde hos dig!”-alderen (Begge to. It can be a problem), og derefter laver jeg noget (nem) mad til mig selv. Når den er spist, sætter jeg mig ved min Surface og skriver blogindlæg, svarer emails, besvarer kommentarer eller laver sponsorerede indlæg. Når det har stået på et par timer, går jeg i seng, for ungerne vågner altid senest klokken seks. Og oven i det skema vil jeg også rigtigt gerne i bad hver dag, lige sætte håret og tage noget rent tøj på, så min mand synes, jeg er en frækkert. Og desuden går jeg til springgymnastik om onsdagen, har dårlig samvittighed over ikke at komme til mommy-fitness, fordi jeg gerne vil strammes op, gør mit bedste for at se mine veninder engang imellem og siger ja til alt for mange andre ting, fordi jeg bare ikke kan lade være.

Jeg elsker det hele! Det HELE! Jeg elsker at være på barsel og hænge ud med de to genier, Jon og jeg har lavet. Jeg elsker at passe på vores hjem rydde op og tænde stearinlys og gøre, at her er rart at være. Jeg ELSKER at have min blog, hvor jeg kan skrive til og med en masse dejlige mennesker og oven i købet nu også tjene nogle penge, som gør, at jeg måske kan nøjes med at arbejde på deltid, mens krapylerne er helt små (hvilket er WIN, når ens mand er gøgler og pænt sagt har skæve arbejdstider), og jeg synes, det er mega-fedt at gå til gymnastik igen.
Men jeg savner at kunne tænke på én ting af gangen. Og jeg savner at kunne smide mig i sofaen bare en enkelt aften engang imellem uden at føle, jeg burde bruge tiden bedre.

Min smukke mand har (heldigvis) været lidt efter mig på det seneste og har forklaret mig, at man ikke kan det hele. Jeg har forsvaret mig med, at jeg ikke vil vælge noget af det, der optager mig, fra, fordi jeg elsker det hele og synes, at det alt sammen har en plads i min og vores fremtid. Han siger så, at det behøver jeg heller ikke, men jeg skal skære 20% af toppen af alle tingene og derved skabe noget mere plads til mig selv.
Så nu er jeg begyndt at droppe makeuppen de fleste dage. Og nogle dage også badet. Og det føles egentlig meget rart. Og i dag passede Jon ungerne, mens jeg brugte tre timer hos verdens dejligste Sahar hos Palma Salon & Spa. Hun gav mig noget kraniosakral-massage, og så kan man være tilhænger af alternativ behandling eller ej, men efter at have fået først en pedicure og efterfølgende en ansigtsmassage med tilhørende kraniosakral, hvor hun gjorde mig opmærksom på, at min krop er stresset og lidt træt, kom jeg hjem til familien, tudede i et kvarter og faldt så i en dyb søvn, der varede i næsten fire timer. Og ungerne trak i øvrigt stadig vejret på bedste vis, da jeg vågnede.
Jeg har også accepteret, at vores hjem ligner en losseplads i Mumbai de fleste dage, og at jeg ikke når at skrive alle de indlæg, jeg gerne vil, her på bloggen. Internettet lukker formentlig ikke foreløbig, så nogle af dem må vente, til jeg ikke længere er på barsel.
Lige nu går jeg også og overvejer at stoppe med at lege trapez-kunstner om onsdagen. Verdens Sejeste Farmor sidder gerne vagt, når ungerne sover, en gang om ugen, men måske er den tid bedre brugt på, at jeg ser mine veninder eller går i biffen i stedet for, at jeg som nu har endnu et sted jeg SKAL være til en bestemt tid. Det er jo som oftest min eneste ugentlige mulighed for at komme ud af jordhulen uden mit baby-posse.

Det næste halve år spiller Jon kun om aftenen, så da er vi to mod to herhjemme de fleste dage, og første punkt, min mand har sat på dagsordenen, er, at jeg skal gøre noget mere af det, jeg har gjort i dag – altså vælge ting til, som giver mig overskud. Derfor har jeg i morgen formiddag sagt ‘JA TAK!’ til en champagnebrunch på D’Angleterre, og så har min mand (fandme!) bag min ryg arrangeret, at jeg i morgen aften skal ud at spise med min søster og mine tre bedste veninder.

I skrivende stund har jeg mere overskud, end jeg har haft længe, og det føles dejligt og bekræftende.
Man kan godt lidt af det hele på én gang, men det hele kan ikke køre på 100%. Men 80 kan heldigvis også oftest gøre.
Med dette indlæg bare en bette reminder til mig selv og jer, der læser med, om at vi skal huske at passe på os selv og ikke gøre alt selv altid. Ikke på én gang, i hvert fald. 🙂
Og det må man godt minde hinanden om, for man kan sgu lige så satans fartblind nogle gange.

Med ønsket om en dejlig dag. Med eller uden makeup, nyvasket hår og faste baller!