IMG_1058.PNG
Jeg har optur over den her tur!
Jeg må erkende, at det at komme omkring i Barcelona med tvillinger i dertilhørende kæmpe-transporter ikke er noget, man lige gør i en håndevending. Særligt ej, når man har bosat sig 8 metrostop udenfor byen og er nødt til at tage to stop længere, end man skal, idet det kun er udvalgte metrostop, der er udstyret med elevator.
Men bortset fra det! Jeg når notorisk ind for at sætte forventningerne lavt. Under-promise, over-deliver!
Målene med denne tur var få og enkle:
1) Besøge markedet La Boqeria.
2) Spise tapas på en café, Gerd kender.
3) Se Parc Güell (igen)

Status på denne sidste aften inden hjemrejsen i morgen tidlig er:
1) TJEK! Og med bonus: Man kunne fandengaleme få STICKS! 😀
2) TJEK! Minus: Jeg fik stjålet min pung. Den slags stinker, men jeg accepterede ret hurtigt situationen, omend jeg var ked af at have mistet min Bottega Veneta-mor-pung i den perfekte størrelse uden at være konet. BONUS: Her til aften har jeg fået en mail fra en svensk kvinde i Barcelona, der har fundet pungen, googlet mig, opdaget bloggen og derved kunne kontakte mig, så nu får jeg den igen! Sådan en positiv oplevelse er faktisk de 32 Euro værd, der lå i pungen!
3) TJEK!

Her til aften spiste vi (ungerne fik mad på glas, de voksne på tallerken) på en restaurant på Placa Reial. Da jeg var 25 år, tilbragte jeg en hel måned i Barcelona med min veninde Stine. Vi lavede ikke andet end at drikke sjusser og ligge på stranden og fik selvfølgelig amerikanske feriekærester, der arbejdede på en bar lige rundt om hjørnet. Så den plads har en masse sjove minder, og hvis nogen kunne have hvisket mig i øret, dengang jeg i 2006-ish dansede rundt på bare tæer i måneskinnet med mine Zara-stiletter viklet om håndleddet på vej til efterfest på en illegal bar med en brunøjet ferieflirt med egen cykel, at jeg otte-ni år senere ville vende retur med min svigermor og et par hjemmebagte tvillinger, ville jeg havde slået en hånlatter op med supersoniske overtoner.
Men her sad vi altså! Hele Lange-banden (næsten! Vi manglede lige Lange-manden..)! Og det var skidehyggeligt! Og lige så snart, jeg føler mig klar til en overnatning væk fra krapylerne (der går nok yderligere otte-ni år…), skal jeg derned igen med Stine (som den dag i dag også er mor til to ikke-amerikanske statsborgere), og så skal vi drikke retro-gin/tonics, tale om gamle dage og give hinanden evigt ret i, at det er helt utroligt, at vi ikke er blevet ældre, skønt alle de år er gået.

Nu vil jeg hoppe i kassen (i ske med Verdens Sejeste Farmor) og nappe et par timer, inden Hugo står op kl. 6.
Besos fra Barca! 🙂