Facebook-20141016-081737Nu har jeg den sidste uges tid brugt mine formiddage og sågar et par spæde aftentimer på at afprøve dullegrej fra The Body Shop, så jeg kan finde mine ti favoritprodukter til vores hyggeaften på mandag! Og det er sgu svært at begrænse sig!
Jeg prøver nogle af deres produkter for første gang, men  flere af dem, herunder de to på billedet ovenfor (altså dem til venstre! Det højre er jo en blomst. Jeg kunne ikke lade være.) har været på min liste over ting i makeup-pungen, jeg bruger næsten dagligt i langt tid efterhånden.
Eyelineren er så nem at bruge og ser i min øjne (eller rettere: PÅ mine øjne) mere naturlig ud, end  jeg er vant til at forvente med flydende eyeliner. Der står, at den også kan bruges til bryn, men helt så avanceret er jeg nu ikke blevet endnu.
Den sølvfarvede dims er en highlighter, og det er her, man ikke må bytte rundt på tingene og komme til at bruge den som en concealer under øjnene. Highlighteren er nemlig skabt for at fremhæve ting, hvor concealerens job er at skjule. Der er jo unægtelig en forskel.
Denne er dog en blanding! Man har formået at frembringe en concealer med “indbygget” highlighter. Jeg er dog personligt mest til det matte under øjnene.
Jeg bruger denne highlight i øjenkrogen, og når det skal være vildt, er det smart lige at lægge en lille dråbe oven over amorbuen på læben. Læg mærke til det på modellerne i modemagasiner – alle de store makeup-artister gør det! Det får læberne til at se større og mere kysværdige ud.

Hvis man vil, kan man købe eyelineren her for 100 kr,. og highlighteren her for 135 kr.
Og ja, vi har at gøre med affiliate-links. 🙂

Hav en dejlig torsdag! Vi er stadig sygdomsramte herhjemme. Når man er fire i familien, er det som om, at det lort går på runde som en anden landsbyskøge.