Gøt en baby ... ;-)
Gæt en baby … 😉

Min mand bevæger sig som bekendt en del i grænselandet imellem de to køn for tiden.
Først havde han ankler så glatte, at selv Halle Berry ville løfte et øjenbryn. Og dette feminine træk skyldtes noget så maskulint som en rolle som fodboldspiller i 90’erne.
Siden har han anlagt et scruffy skæg, som han hver aften pynter med glimmer, ligesom at han lader sin veltrimmede og behårede mandekrop indhylde i en blonde-corsage for at spille en tilsyneladende noget kønsforvirret konge.

Vi beskylder i vore dage ofte hinanden og os selv for at ‘tage arbejdet med hjem’ … Og måske var det dét, der skete forleden, da Jon havde meldt sig frivilligt til at klæde ungerne varmt på og sætte dem parat i klapvognen til vores gåtur, imens jeg tørrede hår, lagde mascara og hvad vi kvindfolk ellers kan få tiden til at gå med.
Da jeg kom  ind i stuen, så jeg Berta siddende på Hugos ellers vante plads i Bugaboo’en iklædt en hjemmestrikket (af farmor, ikke af mig) sweater i blå nuancer og den fine dueblå hue, jeg købte til Hugo i Göteborg. Inden jeg nåede at kommentere Hugos matchende ensamble – en lyserød trøje tilsat en douche-rosa hue, hankede far op i søn og bar ham ind mod puslebordet med et “Jeg skifter lige hende her, og så kan vi smutte!”

Jeg ville sådan ønske, jeg kunne have holdt min kæft lidt længere og ikke have åbenbaret fejlen for ham. Det ville have været kosteligt at høre hans overraskelsesudbrud, når han åbnede bleen og opdagede den selv.

Apropos ingenting, så synes jeg, at nattøj burde syes med vrangen yderst. Hvorfor gør man ikke det?
Vi er vel enige om, at tøj produceres med syningerne indenbords af æstetiske og fashionable hensyn, ikke sandt? Og disse ér vel for de flestes vedkommende tilsidesat, når vi kravler op under dynen for natten. Derfor burde nattøj også være så behageligt som overhovedet muligt, og dérfor burde det laves med syningerne yderst!
Indtil nogen gør det, sover jeg altså på vrangen. Så ved I det! 🙂