Facebook-20141004-103947Åh, jeg synes, det er en svær snak. Og en lidt kedelig snak, som jeg egentlig helt havde håbet at undgå. Jeg havde bare tænkt mig at blogge derud af og håbe på, at I kunne se, at jeg stadig er totalt ‘4 realz’, selvom der er kommet reklamer på bloggen. Men der er nogle, der kommenterer på det og synes, det er lidt skod, så derfor vil jeg selvfølgelig gerne skrive lidt om mine tanker om at have ’solgt ud’ og være røget med på vognen sammen med de, der får penge for det, efter otte måneder som græsrod.

Jeg (motherfucking) ELSKER at blogge! Jeg har altid elsket at skrive (og tale. Noget, jeg alt for tit gør alt for tit, har jeg fået at vide. Tit.), og jeg ELSKER internettet, sociale medier og den hurtige udveksling, man kan have med mennesker, som egentlig er fremmede, men som kommer tættere på, fordi det på nettet er lige meget, om man sidder i Bangladesh eller på Mandø.
Her på TWINPEAKS.DK har jeg siden den første dag (d. 24. januar kl. 15.35) skrevet lige det, der faldt mig ind, og jeg kunne tude over, hvor fint, jeg er blevet modtaget af jer på den anden tide. Jeg ELSKER, at I gider tage jer tid til at indgå i diskussioner, komme med jeres meninger og fyre jokes af i kommentarfeltet! I er et kirsebær på min søndag – også om mandagen. Og når vi ses ude i verden engang imellem, er det næsten endnu bedre. I motherfucking love you guys!

Bloggen og min familie er det eneste, der for tiden får min opmærksomhed! Hugo og Berta (og Jon, selvfølgelig) er det allervigtigste, og det at få vores familie godt fra start er min fornemmeste opgave, og det er det, jeg har sat højest i livet nogensinde.
Jeg startede TWINPEAKS.DK en måned før, krapylerne blev befriet, og jeg gjorde det faktisk kun fordi, jeg var så tyk, at jeg ikke kunne andet end ligge på ryggen, og jeg kedede mig bravt. Bloggen var egentlig i første omgang kun tænkt som et tidsfordriv indtil ungernes fødsel.
Men mine skriblerier og min pingpong med jer, der læser og kommenterer, har vist sig at være et helt eminent frikvarter. Et sted, hvor jeg gør noget helt andet, når børnene sover. Får afløb for noget, som ikke har med bleer, modermælkserstatning eller vasketøj at gøre (undtagen når det er dét, jeg skriver om, forstås), og hvor jeg får gang i grødhovedet på en måde, som går ud over at lave guterale lyde og entusiastiske tilråb til de to små kødklumpers stadig mere insisterende forsøg på at bevæge sig omkring ved egen hjælp.
Jeg kan ikke sige, at bloggen ikke er en stor del af grunden til, at jeg stadig føler mig så meget som MIG, efter jeg er blevet mor. At jeg, når jeg skriver her, nogle gange bliver tvunget til at tage stilling til andet end det, der er lige foran næsen på mig og komme lidt ud af babyboblen, er så givende og optur, og jeg føler et stort ansvar for at forny mig hele tiden og aldrig at gentage den samme joke to gange. 😉

Ved at få reklamer og the occational sponsorerede indlæg på bloggen, kan jeg tjene penge på at gøre lige præcis det, jeg synes er allersjovest her i verden! Hvem ville dog kunne takke nej til det?
Hvis jeg kan tjene nogle penge på at blogge, så kan jeg blive på det her fantastiske sted i mit liv lidt længere. Jeg kan hænge ud med ungerne en HEL masse og blogge, når de sover. Det føles som en så fantastisk mulighed, at jeg er nødt til at prøve det lidt.
Jeg håber sådan, I kan forstå mig og vil tilgive, at der er nu er blinkende bannere med realityprogrammer og vaskemiddel i toppen, og til gengæld lover jeg (med min højre hånd på ungerne), at jeg ikke sige ja til noget, jeg tror, I ikke gider at læse om. Ja, der vil forekomme sponsorerede indlæg. Der har allerede været ét, men de kommer aldrig i stedet for den anden slags indlæg. Navlepilleriet vil fortsat være i højsædet. 😉 Jeg kan jo fa’en ikke lade være … Jeg skriver det altid, når et indlæg er sponsoreret (det skal man, det står i loven), og jeg vil gøre mig umage med at vise det allerede i overskriften, sådan at de, der ikke bryder sig om den slags, ikke spilder tiden, men bare kan springe dem over.

Mange respektfulde hilsner fra fru Lange. Hvis I ikke læser med længere, er der slet ikke nogen blog, så jeres mening er mig moderligt vigtig.