Armpynt, makeup-fri søndag, med far på job og smuk sukker! :-)
Armpynt, makeup-fri søndag, med far på job og smuk sukker! 🙂

Og sikken én …
Fredag var noget af en frækkert. Der var både cupcakes, gaver og mælkechokolade i Allerhuset, og aftenen bød gavmildt på Vild Med Dans live fra Amager i selskab med to af de mennesker, jeg bedst kan lide. (Ikke rollingerne, altså. Aldersgrænsen er 12 år).
Mine to homegirls og jeg blev placeret ved Ditte Ylvas vennebord, som vi delte med Besirs familie. Besir er ham den røvcharmerende skuespiller, som taler drengerøvet og virker om typen, der ikke ringer tilbage. Egentlig ikke, fordi han ikke gider, han glemmer det bare lige. Hans tre søstre, mor og far var med i studiet, og dem havde vi en fest med.
Jeg sad så tæt på dansegulvet, at jeg fik øjenkontakt med mig selv i Thomas Evers Poulsens blankpolerede laksko, da han svingede rundt med Astrid Krag i det pink skrud, og det var flot, fantastisk og fejende fabulous! Det var sjovt at se, hvordan alle de kvindelige deltagere var blevet totalt danse-made over. De havde hele banden fået spraytan, kunstige øjenvipper, akrylnegle og extensions. I guess that’s show bizz.
Da udsendelsen var i kassen, tog vi en metro ind til byen, jeg købte en milkshake to go på Cock’s & Cows og spankulerede hjem til mine sovende slægtninge.

Lørdag hældte jeg efter deres moste frokost krapylerne op i Bugaboo’en og valfartede i solskinnet hele vejen til Østerbro. Her havde jeg to ærinder:
1) Overvære lidt af Jons prøver på Østre Gasværk, hvis vores afkoms lune tillod det.
2) Smage de donuts, som findes hos The Donut Shop på Århusgade, som jeg har læst om på Miriams Blok.
Første punkt gik desværre ikke. Efter fem minutter synes Berta, at de råbte lige lovligt højt på den scene, så hun gav sig i kast med at forsøge at overdøve dem. Den slags er ilde set i den branche, så vi smuttede tilbage til solskinnet, hvorefter jeg med største fornøjelse satte flueben ved andet punkt på dagens orden. Oh, the joy! Til alt held fortalte den krølhårede charmør med de nøddebrune øjne bag disken i butikken med de hullede lækkerier mig, at de har planer om at udvide forretningen og åbne filialer i stort set alle kanter af kongens København – blandt andet i Studiestræde! Fuck LCHF herre-meget, hvis jeg bliver nabo til en donut-shop!

Da Jon kom hjem henad lørdag aften, var jeg godt mast grundet for lidt søvn og for megen stavren omkring. Han kastede et enkelt blik på mig og sparkede mig så ud ad døren i retning af Grand Teatret (hvor jeg dog elsker den mand!) netop i tide til, at jeg kunne nå visningen af ‘Fasandræberne’, mens han så vaskede, dikkedikkede og affodrede Prop og Berta. Nu er jeg jo én af dem, der har læst bøgerne om Carl og co., og de var så mesterligt gode, at jeg ikke kan være helt oppe at køre over filmene. Men jeg blev til gengæld blæst komplet bagover af skuespillerinden Danica Curcic, som Jon også længe har talt om skulle være helt forrygende. Det var hun denondenlyneme!

Søndagen bød på en tur på Fisketorvet! Jojo, man skal ikke holde sig for fin til lidt prolle-promenade. Vi havde et gavekort på 500 kr., som vi kastede efter de dyreste bøffer, vi kunne finde i Føtex, og så fik vi prøvet Fiskerens nye Baby Lounge. (Det er altså ret smart, der er flaskevarmere, skifteborde, små alkover, hvor man kan amme bag et lille forhæng og microovn til varmning af babymos. Eller lasagne, hvis det skulle være. Bare et tip!)
Søndagen gik på hæld, mens jeg koncentrerede mig om først bøf og bønner, siden Kinderøg og Toffifee. Dette foregik i sofaen med Austin Powers på dvd’en. Si, senor!
Vi har i øvrigt stillet den røde kuffert, jeg fik af ELLE-ingerne, ned i kælderen, så jeg er tvunget i gården, før jeg lapper noget i mig. Hvis den stod heroppe, ville jeg uden tøven kunne sætte hele indholdet til livs på kortere tid, end det tog ægte SATC-fans at blive trætte af, at Carrie datede Jack Berger.

I denne uge fylder jeg 33 år og er for første og formentlig sidste gang i mit liv præcis halvt så gammel som min far. Jeg har bestilt tid til at få farvet garnet i morgen, for jeg er altså for ung til at være gråhåret. Jeg bliver uden tvivl en foxy sølvræv, men det må altså vente nogle år endnu. På min fødselsdag har min søster lovet at våge over de søde, sovende spektakler, mens deres far og jeg spiser en middag ude i byen. Så dannet har jeg aldrig tidligere fejret en fødselsdag. Det plejer at være noget med smadring af hotelværelser, svingen sig rundt i lysekroner og borderline udpumpning (okay, måske ikke sidste år, da jeg var med rogn), men nu har manden i mit liv været bortrejst i den modne del af en måned, så jeg har bare lyst til at holde i hånd og drikke champagne. Også selvom, han først må at skrabe sneglen overlæben af dagen efter … 😉