Det er nu blevet hipster at savle! :-)
Det er nu blevet hipster at savle! 🙂

Jeg er i disse dage græsenke. Min kære mand holder til i Sverige, hvor han rigtigt hygger med spa, saunagus, massage og brunch, sådan som mænd nu godt kan lide at fordrive tiden sammen. Ind imellem det spiller han fodbold og laver film.
Det betyder selvsagt, at jeg er alene på dækket herhjemme med ungerne. Det er ikke noget, jeg har været nervøs for, men jeg har da alligevel været lidt spændt på, hvordan det ville forløbe.

Lad mig bare sige det sådan, at når folk på min vej i disse dage kigger ned i krapylernes transportkasse og udbryder: “Du har da nok at se til”, svarer jeg bare “Damn straight!”. Jeg sidder ikke ned en eneste gang fra de vågner om morgenen, til de falder i søvn ved aftentide, men kors, hvor er det dog hyggeligt, og så længe de giver mig lov at sove om natten, skal de ikke høre et ondt ord!
I dag har jeg tre gange fået tårer i øjnene, fordi Berta enten har grinet over hele femøren midt på Strøget, fordi hun fik øje på mig over vognens rat, eller fordi Hugo tilnærmelsesvis har charmet trusserne af enhver fødedygtig kvinde imellem Storkespringvandet og Gammeltorv. Det er en særegen stolthed, der kan vælte ind over én uden advarsel, når man sådan har formeret sig.
Oven i at holde liv i krapylerne, give dem hver et bad, skifte en 8-14 bleer, spise frokost med verdens smukkeste Julie Wettergren, købe ind og siden agere levende uro i ulvetimen, har jeg satme også nået at vaske mit eget hår, lave aftensmad til mig selv og min papsøster OG støvsuge lejligheden! Hva’behager?! Jeg fortjener en medalje! Af banen, af banen, her kommer MM!

Jon kommer hjem lørdag, og når han mandag atter drager mod vor svenske brodernation, tager ungerne og jeg med. Så skal jeg sgu ud og lege fodboldfrue! Jeg ved ikke, om jeg kan nå at få lavet bryster inden, men alternativt må jeg pakke et ekstra par sokker.

Det her med at være alene hjemme med ungerne, mens Jon er væk på arbejde, giver hele familiefølelsen et ekstra skub. Før han mødte mig, låste han blot døren til sin lejlighed og smuttede ud i verden, når lysten eller jobbet meldte sig. Og jeg gjorde jo ret beset det samme.
Men nu, mens han er væk, går jeg rundt derhjemme og lægger hans vasketøj sammen, passer hans unger, snakker om ham, savner ham, tænker på ham, sover i hans side af sengen og ser ham, hver gang jeg kigger på krapylerne. Det er virkelig hverdags-romantik på et niveau, jeg slet ikke anede fandtes, og jeg elsker, at man bare sådan kan hjemmelave den slags! Tænk, at det er sådan skruet sammen, at man kan gå ud i verden, finde den, man synes er aller-aller-bedst, og så lave sin egen familie sammen med ham. Bum, så var man lige far, mor og børn, og pludselig er man aldrig alene. Heller ikke når man er det.

I morgen starter Vild Med Dans på TV2, og i den sammenhæng er jeg en lille smule glad for, at Jon ikke er hjemme, for så skal jeg ikke tilbyde fodmassage for at få lov til at se det. It’s my guilty pleasure, jeg kan ikke gøre for det! Det eneste positive ved, at det bliver koldere udenfor, og de lyse aftner lakker mod enden er, at så er der snart dansende atleter, ministre og skuespillere i mit fjernsyn om fredagen kl. 20!
Sidste år sad jeg ring side inde i studiet til første afsnit af Vild Med Dans. Jeg havde min søster med, og vi sad ved siden af Hans Pilgaard og Preben Christensen. Vi sad så tæt på dansegulvet, at pailletterne snittede os på kinderne, når herrerne svang deres damer rundt i engelsk vals. Det var fredag d. 13. september, og det kan jeg huske, fordi det var den dag, jeg var til nakkefoldsscanning og nu endelig kunne råbe ud over hustagene, at jeg var svanger. Det er et år siden i overmorgen. Crazy times!

Blot et lille pip af dagsrester fra en sofa midt i København denne lille-fredag aften. Stearinlysene her i stuen er ved at være brændt ned, bassen pumper forventningsfuldt i Vestergade, hvor letlevende teenagere gør sig til i misvisende nederdele og spaghettistropper, mens min dyne kælent hvisker mit navn i de tilstødende gemakker.

Jeg ønsker alle henholdsvis godnat og god brandert! 🙂