IMG_8414.PNGVi bringer hermed en service-meddelelse!
Jeg synes selv, det kan være lidt tungt at læse side op og side ned om tekniske detaljer, så det vil jeg fri jer for.

Men I skal nu alligevel vide, at jeg fra d. 1. oktober rykker ind hos Bloggers Delight. They gave me an offer I could not refuuuuuse! ?
Det kommer ikke til at betyde det store for oplevelsen her på bloggen – eller det håber jeg sgu da ikke!
Bortset fra, at den har fået lidt restylane og en bette ansigtsløftning, og så har jeg lavet en ny header (ja, det kalder tekniske mennesker det øverste billede). Er den ikke fin?
Maven erstattes af et billede af ungerne! It was about time! ?

Desuden kommer jeg fremover til at opdatere KLÆDESKABET, BADEVÆRELSET og TWINS noget mere. Men alle indlæg kommer til at ryge ind på forsiden, hvorefter de placeres helt automatisk i de forskellige faner. Det er pissesmart! Og så skal man bare kigge og klikke ét sted.

Jeg har fået at vide, at jeg skal holde mig fra tasterne resten af dagen, idet de skal pille ved ting bag gardinerne. Så det gør jeg altså.
Jeg glæder mig til, at vi “ses” igen og håber, I har en tæskelækker tirsdag derude i det ganske, danske land!

Min er god! Mit liv er et andet, end det nogensinde har været før.. Det skyldes min mand, mine unger og fandme også JER! Af hjertet TAK fordi, I har taget så godt imod mine digitale armhule-prutter, skriverier, navlepillerier og glædesudbrud! Hvis I bare vidste, hvor glad det gør mig!
Jeg håber, at jeg drypvis kommer til at møde jer alle sammen ude i verden i løbet af de næste år. Så hvis nogen af jer ser mig på gaden (jeg er ret nem at kende. Jeg er hende med prammen), så har I bare at give jer til kende! Hvis I gider… Det gør mig i hvert fald glad, og jeg vil så gerne sige tak. ?

IMG_8411.PNG Godmorgen-hår fra Vestergade. ?